Gå til forsiden
MENU

Fodboldtræner i Palæstina: ”Måtte bruge havestole som kegler og mål”

Hvordan ender en dansk studerende og fodboldtræner fra Aalborg med at starte et ungdomsakademi i Ramallah og blive opfordret til at blive en del af trænerstaben på det palæstinensiske kvindelandshold? Mød her Mikkel Mousten og hør ham fortælle om fire udfordrende og lærerige måneder i Palæstina, der endte med at blive en fodboldfaglig oplevelse af de helt store.

_DSF0107.jpg
AF: Foto: Eli Ellis / Tekst: Pia Schou Nielsen

28-årige Mikkel Mousten tog i september til Palæstina som led i sit studie på Syddansk Universitet, hvor han læser mellemøstlige studier.

Turen tog dog en overraskende drejning for den unge fodboldtræner, der via sin danske B-træneruddannelse og erfaringer fra ungdomssiden i AaB og OB, samtidig frivilligt gerne ville træne fodbold i Palæstina for at få endnu mere med i den fodboldfaglige rygsæk.

”Jeg har trænet fodbold siden jeg var 15 år nærmest uafbrudt, og synes det var helt naturligt også at bruge fodboldtrænererfaringen til at afprøve det i et område som Palæstina. Synes det er interessant, når man er så begejstret for fodbold selv også at opleve, hvor meget sporten fylder i andre lande.”

Via fodboldspilleren Ibrahim Badran fra Frem BK, der har spillet i mesterklubben Hilal Al-Quds, fik Mikkel mulighed for at træne klubbens ungdomshold. Men meget sigende for organisationen i palæstinensisk fodbold ”var man egentlig ikke rigtig klar over hvor mange spillere de egentlig var, og hvor de trænede, så det måtte jeg opgive igen.”

Kvindetræner midt i en konfliktzone
Det fik I stedet den danske ungdomstræner til at søge mod klubben, Sareyyet Ramallah, der inkluderer mesterholdet i den palæstinensiske kvindeliga, hvor han hurtigt blev hyret ind som holdets nye træner, da de stod og manglede en. Men nemt var det ikke for den nybagte kvindetræner, der måtte have stor tålmodighed i en by, hvor hverdagen er præget af at være midt i en pågående konflikt.

”Bare det at få samlet pigerne til træningspas gav store udfordringer, fordi spillerne kom fra forskellige dele af Palæstina, og som palæstinenser skal du igennem flere check points, når du rejser rundt og skal ind i Ramallah. Samtidig var det ikke sikkert for kvinderne at rejse efter mørkets frembrud. Så det skabte store udfordringer, som vi ikke lige er vant til og betød, at jeg i hvert fald er blevet en mere tålmodig træner.”

Faktisk endte Mikkel med kun at stå med nogle få kvinder tilbage på det hold, der ellers tidligere var udgjort af mange landsholdsspillere. Derfor satsede han og ledelsen i stedet på klubbens unge pigespillere, der boede i nærheden og forsøgte at bygge et nyt hold op fra scratch med et par enkelte erfarne spillere til at balancere truppen.

”Holdet havde faktisk nogle ret spændende spillere, men var udfordret på det tekniske og havde det måske det lidt svært med en timing af en vending eller en dribling. De fleste piger i Palæstina har lært spillet på gaden og af drengene. Derfor har jeg i træningen fokuseret meget på det tekniske – og i det hele taget at få dem til at spille fodbold – og ikke så meget som måske en traditionel træning, hvor fokus var på at lave rigtig mange øvelser uden fokus på individet. Der startede vi så – at arbejde med det tekniske, inden vi overhovedet talte taktik.”

Det tog en måned at skaffe et fodboldmål
Andre udfordringer var redskaberne, der heller ikke var til at fremskaffe, når vi taler pigehold. Det lykkedes dog efter nogle måneder at erstatte havestolene, der hidtil havde udgjort det for kegler – målene kom efter en måned, mens boldstørrelsen forblev en 5’er til trods for den unge aldersgruppe.

Selv om Mikkel ikke har trænet på topniveau i Danmark, har danskerens erfaring fra både træneruddannelsen og klubber klædt ham på til at arbejde med de unge. Og det udnyttede man i klubben, der udover kvindeholdet gerne vil lave en ny organisation på ungdomssiden.

”Mit hovedfokus blev derfor efter lidt tid at opbygge et slags akademi i klubben, hvor både piger og drenge kunne få en organiseret fodboldtræning. Vi tog udgangspunkt ’den danske model’ omkring aldersrelateret træning og kiggede på de enkelte færdigheder. Det var en træningsmetode, de ikke var vant til – de var mere ’vi kigger ikke på midlet men målet’, hvor man i Danmark jo i høj grad arbejder med midlet for at nå målet. Så det fik vi implementeret, da vi alle mente, at det virkelig kunne rykke noget fodboldmæssigt i området, der til dagligt har svære betingelser for udendørs sportsgrene.”


En fodboldmæssig øjenåbner
Til at hjælpe sig med de omfangsrige opgaver fik han Ghadeer Ladaa - en stor profil på det palæstinensiske kvindelandshold med masser af international fodbolderfaring. Sammen fik de etableret årgangsbaseret træningspas for det stigende antal børn, der begyndte at gå til fodbold, som rygtet om de nye trænere startede - også selv om flere forældre i starten var imod at de havde en kvindelig træner.

På sigt kom yderligere to hjælpetrænere til, og det lykkedes at samle årgangene i to grupper: U5-U8 og U8 – U13, der efter planen, når forhåbentlig endnu flere børn kommer til, vil blive yderligere opdelt aldersmæssigt.

Selv om det er få dage siden, Mikkel igen landede på dansk græs, er han ikke i tvivl om, at hvad der startede som en frivillig træneropgave i nogle måneder, er blevet meget mere end det og kan være svært at slippe igen.

”Som træner i en dansk klub tager man nok ting lidt for givet. Det har været lidt en øjenåbner for mig at komme ud et sted, hvor du sgu ikke lige kan få en ny bold eller skal vente to måneder på at få et fodboldmål og spillede på en basket-bane. Det, at vi har græsbaner – det har jeg virkelig savnet – dem er der meget få af i Ramallah.”

Udlandet ikke kun for toptrænere
Og selv om det handlede om sport, er det svært at forblive objektiv  et sted, hvor sport og politik hører sammen.

”Jeg følte mig ikke brugt i den politiske konflikt men blev virkelig opmærksom på  konsekvenserne af de spændinger, der er imellem Israel og Palæstina – og som gjorde det svært at forblive objektiv i mødet mellem de mange børn og deres forældre, for hvem det var hverdag.”

Aftalen med Sareyyet Ramallah er, at han fortsætter med at hjælpe med træningsplanlægning og organisering på distancen, mens de andre trænere har taget over. Og trods det at skulle hemmeligholde sin tilstedeværelse i Palæstina og de mange besværligheder og udfordringer, der fulgte, vil han anbefale andre trænere at gøre det samme:

”Du behøver jo ikke at være toptræner for at prøve dig af i udlandet. Man lærer rigtig meget bare af nogle få måneder i en udenlandsk fodboldklub. Vi er meget trygge i Danmark, og har jo reelt alt, hvad vi har brug for som fodboldtrænere. Klubber i Palæstina er i flere tilfælde administrationsmæssigt på niveau med en serie 6 klub. Det har været en lærerig oplevelse og jeg har fået flere ting med hjem, som jeg forhåbentlig også kan bruge i min rolle som fodboldtræner tilbage i Danmark.”

Planen er, at Mikkel Mousten næste år igen vil tage på besøg i Ramallah og det ungdomsakademi, han har været med til at starte.

Seneste nyt fra "Fodboldspillet"