Gå til forsiden
MENU

Den svære kunst at være psykologisk rådgiver

Martin Langagergaard har mange år på bagen som sportspsykologisk konsulent, og han har blandt andet været tilknyttet AaB’s Superligahold siden 2004. Hans arbejde handler mest af alt om at afkode hverdagens stemning – og det er en følsom balancegang at dosere hvordan og hvornår han kommer med sine indspark.

300115_1_Sportspsykolog.jpg
AF: DBU

Foto: Fodboldbilleder.dk


’Som sportspsykologisk konsulent i AaB er jeg en del af staben - ”holdet omkring holdet” -fortæller Martin Langagergaard, der har været sportspsykologisk konsulent i AaB siden 2004. Han har en arbejdshverdag, hvor han kommer og går, og sammenlagt er han i klubben mellem 50 og 70 dage pr. sæson. 

På det årlige seminar i DIFO - Danske Idrætspsykologers Forening - fortæller han om de arbejdsbetingelser en sportspsykolog har i en Superligaklub. Du kan læse mere om hans betragtninger i hans indlæg i den bog om talentudvikling som DIFO sender på gaden i februar 15, og som Trænerloungen har fået lov at smugkigge i (læs mere og find link i næste nummer af Trænerloungen).

Hverdagen er det primære
Helt fundamentalt arbejder Martin Langagergaard med et miljø, hvor der er rigtig mange følelser i spil hele tiden.  Det handler om mennesker, der under pres, der skal præstere – og det med høj puls.  Det er mennesker, der bliver stressede, når de taber. De vrænger og er kritiske.  Men det er også spillere, der bliver vildt begejstrede, når de vinder. 

Det giver nogle udfordringer. Men det primære arbejde er ikke de specielle situationer eller ekstreme reaktioner hos spillerne, som så mange udefra ofte tror. Nej, for ham handler det om at få en fodboldhverdag til at fungere. 
’En hverdag med forberedelse til træning, gennemførelse af træning og evaluering af træning. Restitution, hvile og adspredelse. En hverdag med forberedelse til kamp, gennemførelse af kamp og evaluering af kamp. Med alt hvad det bringer med sig af psykologiske aspekter. Motivation, fokusering og kommunikation. Stresshåndtering, attitude og vilje,’ som sportspsykologen selv udtrykker det. 

Og han slår i samme åndedrag fast, at ’fodbold er loaded med psykologi.’ For psykologien er der hele tiden. På samme måde som pulsen slår. Vi påvirkes. Og vi påvirker. Og det kræver psykologisk arbejde og kompetencer – hos både den enkelte og i relationerne og i teamet. 

Sportspsykologi skal handle om sporten
Martin Langagergaard påpeger, at han helt overordnet synes, at der er brug for en kvalificering af det psykologiske arbejde i en mere anvendelsesorienteret og praktisk retning. Arbejdet skal ikke foregå på fagets betingelser, hvor det daglige virke  kommer til at handle for meget om psykologi og mentale teknikker, frem for disciplinen eller sporten. 

’I mit arbejde i AaB (og også alle andre steder hvor jeg løser opgaver) er interventionen i markant grad fokuseret på kundens kerneydelse. Eksempelvis i AaB hvor det er selve ”spillet”: fodbold, der er kerneydelsen. Det betyder, at det altid handler om at bidrage til kerneydelsen – og det definerer mit fokus, i de opgaver jeg løser for AaB. 

Det kommer særligt til udtryk gennem tre pointer: 

  1. At jeg skal bidrage til, at AaB kontinuerligt kan præstere på et højt niveau og dermed vinde flest mulige fodboldkampe, 
  2. At jeg skal installere psykologisk kvalitet i relevante processer på og omkring holdet, og 
  3. At mit samarbejde med staben omkring holdet – særligt cheftræner og trænerteam - er funderet på en gensidig forståelse og accept af den funktion, jeg varetager, og de opgaver jeg skal løse. 

Hverdagens opgaver
Martin Langagergaards konkrete opgaver spænder vidt . Noget af tiden bruger han på sparring med cheftræneren, den øvrige trænerstab og sundhedssektoren. Han deltager i møder og laver også decideret individuelt sportspsykologisk arbejde med spillerne med særligt fokus på de unge spillere, og han gennemfører seancer for hele truppen. Men en del af tiden bruger han også på rene observationer af træning og kamp. Hvor han sidder og iagttager, hvad der sker med og mellem spillerne.

Han lægger ikke skjul på, at han har nogle meget specielle arbejdsbetingelser til daglig. For han kan ikke bare melde tilbage med alle de ting, han har observeret og eventuelt har kommentarer eller forslag til. 

Kampen for taletid
Kent Nielsen var den sjette træner, som Langagergaard skulle arbejde sammen med i AaB. Og som Loungen kunne fortælle i forrige udgave, så har Kent Nielsen en meget konsekvent ledelsesstil. Han uddelegerer kun ansvar til folk i staben omkring ham, som har vist de er kompetente (læs mere her).

Kent Nielsen havde en meget klar udmelding til klubbens sportspsykolog, da han startede: ”Du får et halvt år til at vise, hvad du kan bidrage med.” 

Sportspsykologen er meget realistisk omkring sin egen rolle og stil. Han ved udmærket godt, at han må indrette sig efter den træner, der er. Det er ham, der må finde den rigtige ”angrebsstrategi”. I et miljø som AaB’s nytter det ikke, at han kommer med alle sine fine ord. Han skal være skarp og skære ind til benet. Som han forklarer det: 

’Jeg kan godt se 80 forskellige ting, som jeg har lyst til at bringe på banen Men jeg må sortere og finde de tre vigtigste ting, som jeg kan tage op. 

I dagligdagen handler meget om timing, Jeg må afvente, at der opstår tid og plads og så slå til, når der er huk igennem, og døren lige er åben i nogle dyrebare øjeblikke. 

Det er helt centralt for en sportspsykolog i et elitemiljø. Man skal være villig til at spille sin rolle og finde sin plads,’ understreger Martin Langagergaard og slutter med en sidste pointe:

’Som sportspsykolog skal du mest af alt være meget opmærksom på, at det er kan være nogle svære ting, du tager op. Jeg er nødt til at have en forståelse og accept for, at det faktisk kan forstyrre rigtig meget, hvis jeg kommer med nogle ting.’

Seneste nyt fra "Form og fysik"