Gå til forsiden
MENU

Fysiske forskelle på ungdomsspillere – efter alder og spilposition

Ny forskning lægger op til mere positionsbestemt træning

u19-scouting.jpg
AF: JESPER LØVIND ANDERSEN

Foto: Fodboldspillere.dk


I eliteseniorfodbold eksisterer der en række sammenhænge mellem spilposition, fysisk kapacitet og det arbejde, der bliver udført i en fodboldkamp. Det har været et åbent spørgsmål, hvorvidt tilsvarende sammenhænge er til stede hos eliteungdomsspillere. En del af svaret bliver givet i en artikel udarbejdet af en international forskergruppe med base på ASPIRE Academy i Qatar.

Overalt i verden, hvor der arbejdes seriøst med ungdomsspillere, søger man at identificere og udvikle talenter fra en tidlig alder. En af de ting, der er vigtigt i dette arbejde, er at have en relativ klar forestilling om, hvor meget og hvad spillere foretager sig - set i forhold til alder og spilposition. Og samtidig finde nogle forholdsvis enkle fysiske test, der kan identificere disse forskelle. Dette er nødvendigt for at kunne tilrettelægge træning der - på både kort og lang sigt - er gunstig for den enkelte spiller. 

Tre formål
Forskerne opstillede tre formål med deres undersøgelse af eliteungdomsspillerne. 

  1. De ønskede at beskrive, hvilken indflydelse alder og spilposition har for en række fysiske målbare parametre i kamp.
  2. Dernæst ville de undersøge, hvorledes individuelle forskelligheder i kamppræstationerne hænger sammen med deres fysisk kapacitet.
  3. Sidst ønskede de at beskrive, hvor stor spændvidde, der er for den fysiske kapacitet på de enkelte spilpositioner. 

99 Eliteungdomsspillere deltog
I undersøgelsen indgik 99 spillere fra ASPIRE Academy i Qatar i alderen 13-18 år. Alle spillere trænede mindst 14 timer ugentligt, fordelt på; 6-8 fodboldsessioner, en styrketræningssession, 1-2 almene fysiske træningssessioner, 1 kamp mod en lokal modstander om ugen, samt ca. 2-3 kampe om måneden mod en international modstander. Spillerne blev fulgt i 635 kampanalyser.

Udover kampanalyserne blev hver enkelt spiller testet i en række fysiologiske test; En ”Incremental field” test (der er en pendant til YoYo testen), som giver mulighed for at vurdere aerob kapacitet, countermovement jump (CMJ), som vurderer lodret springhøjde, 40 m sprinttest med 10 m splittider, der giver mulighed for at vurdere acceleration og løbehastighed, repeated-sprint performance test, hvor der sprintes 10 x 30 m med 30 sek. pause, som giver mulighed for at vurdere sprintudholdenheden (anaerob kapacitet). Højde, vægt mm. blev ligeledes registreret. 

Alle hold spillede i en 4-4-1-1 opstilling, og spillerne blev inddelt i spilpositioner; backs (FB), centerforsvarer (CB), midtbanespillere (MD), kantmidtbanespillere (W) og angribere (S). Målmænd indgik ikke i undersøgelsen.

Løbearbejdet er ikke aldersafhængigt
Analysen af det samlende løbearbejde (se også ”ekstra oplysninger”) i kampene - sat i forhold til spillerenes alder - viser lidt overraskende, at der ikke er markante forskelle i den totale tilbagelagte distance. Der er således ingen signifikant forskel på U14, U15, U16 og U17 i total løbedistance, når der bliver korrigeret for total spilletid (kampenes længde). Der kan dog vises en signifikant forskel mellem de alleryngste (U13) og de tre ældste årgange (U16, U17 og U18). Grundene til, at der ikke er en voldsom forskel i total mængde løbearbejde fra for eksempel U14 til U17 kan være flere. 

Der kan være store overlap i fysisk udvikling mellem årgangene. En anden og mere spekulativ forklaring kan være, at spillerne netop i denne alder udvikler deres taktiske forståelse af spillet og derfor lærer ikke at løbe så mange ”unødvendige” eller ”uhensigtsmæssige” meter. En mere enkel forklaring kan være, at de yngste spillere i undersøgelsen faktisk ser ud til at være i særdeles god aerob form. Hvis man opdeler løbearbejdet i belastningskategorier efter den fart spillerene løber med (lav-, høj-, meget høj intensitet og sprint), bliver forskellene lidt mere udtalte. Især hvad der angår mængden af sprintløb er der forskel fra de unge til de ældre. Her er det tydeligt, at især U18 spillerne løber markant mere sprintløb end de yngre spillere.

Position afgørende for udnyttelse af fysisk kapacitet
Forskerne fandt - som det også tidligere er vist - at spring- og sprintkvaliteter i test er koblet til den performance spillerne udviser i kamp. Det vil sige, at hvis en spiller er hurtig eller springer højt i en test, så er han også hurtig/springer højt i kamp. 

Det interessante nye i denne undersøgelse er, at forskerne kan vise, at ”udnyttelsesgraden” af ens testbestemte sprint- og springevner er pladsspecifik, forstået på den måde at spillerne på nogle positioner i højere grad udnytter deres spring- og sprintkapacitet end andre. Dette gælder især FB og S.  

Samme positionsforskelle som seniorer
Undersøgelsen viser, at ungdomsspillerenes løbearbejde er bestemt af deres position på banen – og det er lige meget hvilken alder, de har. Løbearbejdet på de enkelte positioner viser sig samtidig at være det samme som i seniorfodbold. Og der er de samme forskelle på positionerne. 

Eksempelvis er den totale distance samt den totale mængde af høj-intenst løbearbejde udført af CB signifikant mindre end alle andre spilpositioner. Og man kan se, at W og S udfører mere høj-intenst løbearbejde end de øvrige spilpositioner. Forskerne har hermed vist, at arbejdsbelastningsniveauet allerede meget tidligt er fastlagt af spilpositionen. Omsat til praksis betyder disse forskningsresultater, at man måske skal overveje at starte tidligt med en pladsspecifik fysisk træning hos ungdomsspillere.

Test afspejler ikke altid præstation i kamp 
Selv om forskerne kan påvise en forskel i mængden af både total og høj-intenst løbearbejde på de forskellige spilpositioner, bliver dette ikke afspejlet i den aerobe fysiske kapacitet spillerne viser i test - selv om der er en tendens til, at spillere på nogle spilpositioner klarer sig bedre end spillere på andre spilpositioner. Det fund står lidt i kontrast til det, man ofte ser hos seniorspillere, hvor midtbanespillere og backs ofte er bedre end centrale forsvarsspillere og angribere på aerob kapacitet. 

Forskerne konkluderer, at hos eliteungdomsspillerne matcher den spilpositionsrelaterede forskel i aerob kapacitet ikke altid kamppositionsperformance. Et andet interessant fund hos eliteungdomsspillerne, som heller ikke afspejler, hvad man ser hos seniorspillere, er, at angriberne tilsyneladende udnytter en større del af deres fysiske kapacitet i kamp, end tilfældet er hos forsvarsspillerne.  Det kan selvfølgelig skyldes flere ting, blandt andet at forsvarsspillerne i ungdomsfodbold først og fremmest er forsvarsspillere. Hvis man antager, at det er en del af forklaringen, kan det i praksis betyde, at angriberne vil få mere ud af at  forbedre deres fysiske kapacitet end forsvarsspillerne. En pointe der også fremføres af forfatterne. 

Konsekvenser for daglig træning
Undersøgelsen viser altså, at den fysiske præstation i kamp er afhængig af både alder og spilposition, men også at spilposition har større indflydelse end alder - og forskergruppen påpeger tankevækkende, at de ældste ungdomsspillere måske ikke helt udnytter deres fysiske potentiale under kamp. 

I praksis betyder dette, at der sandsynligvis kan stilles større krav til for eksempel mængden af høj-intenst arbejde i aldersgruppen 16-18 år, end der gør. 

Afsluttende mener forskerne også, at deres data viser, at man med fordel kan træne ”positionsbestemt” allerede fra en relativt tidlig alder. 

Artiklens konklusioner
Forfatterene angiver 4 hovedkonklusioner som de mener, kan trækkes ud af deres data.

  1. Løbearbejde i kamp er kun relativt lidt påvirket af alder, hvor forskelle kun er signifikante mellem de yngste og ældste årgange.
  2. Løbearbejde i kamp er positionsbestemt, og CB løber signifikant mindre end spillere på de andre spilpositioner.
  3. Performance i kamp har en tendens til at være koblet til en lang række fysiske kapaciteter, som til dels kan anskueliggøres i test.
  4. Sammenhængen mellem performance i kamp og fysisk kapacitet i tests er spilpositionsbestemt, således at sammenhængen er væsentlig større på nogle positioner end på andre.

NB - Bemærk:
Da de yngste årgange U13 og U14 kun spillede 2x35 min,. og U15-U17 2x40 min. og U18 2x45 min. blev alle kampanalysedata efterfølgende justeret, så det svarede til 2x35 min. for alle grupper. Dette kan medføre nogle skævheder, da de ældste årgange må forventes at udvise en akkumuleret træthed sidst i kampene, og det kan blandt andet være en del af forklaringen på, at U18 har mindre samlet løbedistance end U16 og U17.

Af Jesper Løvind Andersen

Link: 
Buchheit M, Mendez-Villanueva A, Simpson BM, Bourdon PC. Match running performance and fitness in youth soccer. Int J Sports Med. 31(11):818-25, 2010.

Seneste nyt fra "Form og fysik"