Gå til forsiden
MENU

Hvad betyder antallet af spillere i et træningsspil for den fysiologiske adaptation?

Small-sided games er en flittigt benyttet træningsform for fodboldspillere i alle aldre og på alle niveauer. Men er der en sammenhæng mellem, hvordan man organiserer sine træningsspil, og hvad man får ud af spillet rent fysiologisk? Hvad betyder det f.eks., at man ændrer antallet af spillere i et bestemt træningsspil?

talentpic.JPG
AF: Jesper Løvind Andersen

Jeg har tidligere, i flere omgange, omtalt resultater fra videnskabelige artikler der på forskellige måder har forsøgt at vise, hvorledes diverse typer af træningsspil påvirker spillerne fysiologisk. Data viser en klar sammenhæng mellem træningseffekt og antal spillere, banestørrelser og diverse regler og restriktioner.

Se også:

Kan aerob spiltræning med fordel suppleres med anaerob produktionstraening
Anaerob produktionstræning eller anaerob tolerancetræning-hvad er bedst til fodboldspillere?
Er belastning den samme for elite og amatørspillere i small-sided-games? 
Regulering af den fysiske belastning i small-sided-games
Er der sammenhæng mellem puls og opfattet hårdhed i en spiløvelse? 

Generelt ved man fra en lang række meget forskelligartede videnskabelige undersøgelser, at der er klare sammenhænge mellem antal spillere og banestørrelse og fysiologiske adaptationer i de såkaldte Small-Sided Games (SSG). De almene tommelfingerregler er;

Når antallet af spillere øges falder pulsbelastningen i spillet.

Når banestørrelsen øges og antallet af spillere fastholdes, øges pulsbelastningen i spillet.

Der er selvfølgelig rige muligheder for at regulere belastningen i SSG, men generelt ligger den type af spil i den moderate og høj-intensive pulszone og er altså primært træning, der understøtter en aerob udvikling hos spillerne. Det er dog muligt at konstruere SSG med få spillere, der er så intenst, at man momentvis bevæger sig ind i den anaerob zone.

I mange tidligere undersøgelser, der beskæftiger sig med antallet af spillere og banestørrelse i SSG, er det ofte pulsbelastningen, der er det centrale holdepunkt, og det er da også den nemmeste markør for en specifik øvelses belastning – i det aerobe område! Men selve tilrettelæggelsen af spiløvelsen giver også variationer på en række andre fysiologiske parametre, der i sidste ende er med til at bestemme belastning og træningsadaptation. Det kan f.eks. være den løbehastighed der opnås, laktat koncentrationer (som mål for den anaerobe belastning), mængden af acceleration og decelerationer, tacklinger, boldberøringer osv. Alle disse mere specifikke detaljer har en gruppe forskere fra universitet i Porto i Portugal, suppleret med Peter Krustrup fra Syddansk Universitet i Odense, sat fokus på i en ny undersøgelse, der er den hidtil mest detaljerede af sin art.

 

Variationen i SSG er uendelig

SSG kan varieres i det uendelige, og man kan derfor lave sammenligninger mellem en lang række meget forskellige spiløvelser. Hvis man går den vej, vil man få svar på, hvorledes meget specifikke øvelser fremstår. Det kan selvfølgelig være fint, men det gør også, at små ændringer i f.eks. regler for øvelsen kan ændre belastningen, og øvelserne kan derfor blive svære at sammenligne i en praktisk træningssituation. Generelt er det nok vigtigere at kunne opstille nogle meget enkle sammenhænge for den fysiologiske adaptation/belastning og rammer for øvelsen i ”grundudgaver” af SSG. Med det udgangspunkt er man nødt til at begrænse sig i forhold til de forskellige variable i spillet, man ønsker at undersøge. Forskerne har valgt at gå præcis den vej. De valgte at sammenlige to spil, hvor man kun havde én primær variabel; nemlig antal spillere. Det man opnående med denne tilgang var muligheden for at undersøge forskelle på et stort antal forskellige fysiologiske parametre, der primært fremkom ved at ændre på antallet af spillere i et almindelig brugt træningsspil.

4v4 mod 8v8

Forskerne valgte at benytte sig af det sammen spil i to forskellige udgaver. Det ene spil var 4v4 på en bane, der var 48x29 m - det andet spil var 8v8 på en bane der var 86x53 m.

I begge spil indgik to mål af 7x2 m samt to målmænd. 4v4 blev udført som intervalspil af 2x(3x6) min., med pauser på 3 min. mellem repetitioner og 5 min. mellem de to serier. 8v8 blev gennemført som 2x18 min. med 5 min. pause mellem de to serier.

Semi-professionelle spillere

Spillerne, der deltog i forsøget, var 20-22 år gamle og var alle semi-professionelle. På to andre dage end de dage, hvor spillene blev afprøvet, gennemførte spillerne en række test for at fastslå deres maksimale hoppehøjde, sprinthastighed, muskelstyrke, maksimale puls, laktat niveau under bestemte belastninger, samt test der skulle redegøre for deres tekniske niveau og de belastninger, de selv synes, de var udsat for under de to typer spil.

De samme tests og vurderinger blev udført umiddelbart efter afslutningen af de to typer spil. Dette blev gjort for at se, hvilken indvirkning SSG spillene havde på spillernes evne til at udføre helt basale, især maksimale, aktioner, men også for at vurdere om der var en sammenhæng mellem spillernes testresultater og mængden af de meget intense aktioner, de udførte i spillene.

Mere høj-intenst løb og sprint i 8v8, mere af alt andet i 4v4

Spillerne gennemførte derefter 4v4 og 8v8 spillene med 3 dages mellerum. Forsøget viste, at spillerne tilbagelagde flere meter i høj-intenst løb og sprint i 8v8 end i 4v4. Dette kom ikke bag på forskerne, da denne sammenhæng tidligere er vist.

Forklaringen er, at spillerne på den større bane har bedre mulighed for at accelerere over en længere distance, og derved oftere når de lidt højere hastigheder, end tilfældet er på den mindre 4v4 bane. Der var ingen forskel i total distance mellem de to spil.

 

Flere accelerationer og decelerationer i 4v4

Til gengæld var der flere accelerationer og decelerationer i 4v4 i forhold til 8v8. Dette faktum gør, at der bliver brændt mere energi af i 4v4 end i 8v8, på trods af at den gennemsnitlige pulsbelastning kun var marginalt større i 4v4. Dette kunne også aflæses ved, at laktat-værdierne (mælkesyre) undervejs i spillet var væsentligt højere i 4v4 end i 8v8. Ud fra den større mængde accelerationer og decelerationer og de højere laktat værdier kan man ligeledes konkludere, at spillerne laver mere anaerobt arbejde i 4v4, end de gør i 8v8.

Dette understreges yderligere af den meget store forskel i antallet af intense aktioner, der var imellem de to spil. Der var således 45 % flere tacklinger, 91 % flere defensive dueller, 93 % flere offensive dueller, 83 % flere løb med bold, 136 % flere skud og 240 % flere skud på mål i 4v4 end i 8v8. I øvrigt blev der scoret 8 gange så mange mål i 4v4 sammenlignet med 8v8.

Spillernes egen opfattelse af forskellen i ”hårdhed” mellem de to spil

Efter begge spil fik spillerne stillet en række spørgsmål, der skulle klarlægge, hvorledes spillerne selv opfattede ”hårdheden” i de to spil. Alle spørgsmål skulle besvares med et tal fra 1 til 5, hvor 1 er meget let og 5 er ekstremt anstrengende. Her var det interessant at se, at spillerne bedømte 4v4 til at være væsentligt hårdere end 8v8 på alle parametre, der handlende om generel hårdhed for øvelsen, brug af styrke, udholdenhed og sprint. Den eneste parameter hvor spillerne bedømte spillene ens var i mængden af høj-intenst løb – hvor der jo rent faktisk var mest i 8v8.

Klare forskelle i træthed og nedgang i præstationsevne efter spillene

Ved at sammenligne mængden af høj-intenst løb, accelerationer, decelerationer osv. efterhånden som spillene skred frem kunne forskerne konstatere, at der både i 4v4 og 8v8 var en nedgang i den totale løbedistance og i mængden af lav-intenst løb mod slutningen af spillene.

Men mere interessant var det, at der kun i 4v4 var en nedgang i mængden af accelerationer og decelerationer mod slutningen af spilsessionen.  Overordnet tyder dette på en tiltagende lokal muskeltræthed efterhånden som spillene skrider frem, men også at den tendens er absolut klarest i 4v4.

Efter afslutningen af henholdsvis 4v4 og 8v8 gennemførte spillerne en række præstationstests. Disse tests viste, at spillerne både efter 4v4 og 8v8 havde en reduceret springhøjde, hvorimod man for sprinthastighed kun så en nedgang efter 4v4 og ikke efter 8v8.

Denne nedgang i evnen til at lave en maksimal sprint efter 4v4 var især udtalt på de helt korte distancer; 5, 10 og 15 m. Denne observation hænger fint sammen med, at spillerne under spillet udfører langt flere høj-intense aktioner (accelerationer, decelerationer, tacklinger, skud, løb med bold osv.) i 4v4 end 8v8.

Det faktum, at spillerne bliver mere udtrættet af at spille 4v4 frem for 8v8, understreger en fysiologisk set generelt bedre træningseffekt af træningsspil med færre spillere på hvert hold. Men samtidig understreger forskerne også vigtighed at planlægge sin træningsuge nøje med hensyn til mængden at SSG med få spillere, idet denne type spil er mere restitutionskrævende end spil med flere spillere. 

Sammenhæng mellem hoppehøjde og sprintevne og mængden af accelerationer og høj-intense løb

En yderligere interessant observation som blev klarlagt under spillene var, at der var en positiv sammenhæng mellem spillernes maksimale springhøjde og mængden af meget høj-intenst løb og sprint i 4v4, samt at der i 8v8 var en positiv sammenhæng mellem spillernes generelle sprinthastighed i en test og mængden (i meter) af maksimale accelerationer. Disse observationer understøtter andre observationer i tidligere undersøgelser der viser, at de spillere der i spring- og sprinttest viser de bedste evner også tager disse med sig ind i spillet og udnytter deres egenskaber mest i selve spillet. 

Vigtigheden af at spille SSG med få spillere på hvert hold

Sammenfattende viser studiet, at SSG med få spillere bevirker, at spillerne bliver udsat for væsentlig flere høj-intense power-baserede aktioner og belaster deres anaerobe energisystemer mere end i SSG med mange deltagere. Kortfattet kan man sige, at SSG med få deltagere netop adresserer de egenskaber, der er afgørende i moderne fodbold og understreger, at det fra et fysiologisk synspunkt er en rigtig god udnyttelse af ens træningstid at benytte denne type spil i sin træning.   

Link:

Rebelo AN, Silva P, Rago V, Barreira D, Krustrup P  Differences in strength and speed demands between 4v4 and 8v8 small-sided football games. J Sports Sci.  34 (24):2246-2254, 2016

Seneste nyt fra "Form og fysik"