Gå til forsiden
MENU

Hvordan påvirker muskeltræthed præstationsevnen sidst i kampen?

De fleste oplever en markant træthed mod slutningen af en fodboldkamp. Men hvilke fysiske udfoldelser er mest påvirket af den tiltagende muskeltræthed?

Loevind_812_forreal.png
AF: Jesper Løvind Andersen

Foto: fodboldbilleder.dk

Det er efterhånden veldokumenteret, at fodboldspillere på eliteplan uanset deres fysiske form bliver ramt af en vis træthed under en fodboldkamp. Trætheden udmønter sig konkret i, at mængden af især høj-intenst arbejde falder i løbet af 1. halvleg, og især mod slutningen af 2. halvleg. Men hvilke andre fysiske parametre end mængden af høj-intenst arbejde er påvirket af den tiltagende træthed? Det har en gruppe af forskere fra Københavns Universitet, med Professor ved Center for Boldspil og Sundhed Peter Krustrup i spidsen, kigget nærmere på.

Unik testning på kvindeelitespillere i forbindelse med turneringskampe

Det meget interessante ved forskernes undersøgelse var, at de fik en helt unik mulighed for at teste kvindeelitespillere i den bedste danske række i forbindelse med turneringskampe. Den type af undersøgelser er i sagens natur meget vanskelige at få lov til at udføre på så højt niveau. Der var involveret 23 spillere fra hold i top 5 i den bedste danske række. Spillerene blev ligeledes kun testet i forbindelse med kampe mod andre hold fra top 5, så der var derfor tale om kampe mellem hold af høj kvalitet, men også hold af sammenlignelig kvalitet. På ikke-kampdage gennemførte alle spillerne en Yo-Yo IE2 test, en test til bestemmelse af VO2max (kondital), en test for anaerob kapacitet (3x30 m max sprint med 25 sek. pause-jog mellem hver sprint), samt en test for hoppehøjde (counter-movement jump på hoppemåtte). Disse tests blev brugt som ”før-test” svarende til, hvad man ville forvente, at spillerne kunne præstere før en kamp. Under tre forskellige kampe blev spillerne udsat for de samme tests umiddelbart efter afslutningen af kampen. Dette design skulle så vise, hvilke parametre der eventuelt var påvirket af den træthed, man måtte forvente som følge af kampen. Derudover bar alle spillere pulsure for at følge deres pulsbelastning under kampen. Umiddelbart efter 1. halvlegs afslutning og efter kampenes afslutning blev der også taget en mindre blodprøve til bestemmelse af laktatniveauet (mælkesyre) i blodet for at estimere mængden af anaerobt arbejde mod slutningen af halvlegen.  

Forskel på laktatværdier mellem halvlegene.

Spillerenes laktatniveau i blodet var faktisk lavere efter anden end efter første halvleg, og flertallet af spillerne havde temmelig lave værdier efter anden halvleg. Tallene kan tolkes på lidt forskellige måder, men det synes oplagt, at spillerne sidst i anden halvleg har udtømt deres glycogen (sukker) lagre i muskulaturen, hvilket har bevirket en forringet ydeevne ved høj-intenst og maksimale løb. Spillerens laktatværdier efter første halvleg lå i samme område som det, man observerer hos mandlige elitespillere, hvorimod niveauet efter anden halvleg lå lavere end det, man ser hos mandlige spillere. Dette mener forskerne, at man kan tolke enten som, at de kvindelige spillere var i en dårligere anaerob form end tilsvarende mænd, eller at de at de løber tør for glycogen i musklerne før tilsvarende mandlige spillere. 

Voldsom nedgang i Yo-Yo test præstationen efter kampen

Spillerens præstation i Yo-Yo testen var 60 % dårligere, end den var før kampen. Dette er en meget voldsom nedgang i den aerobe præstationsevne og understreger meget tydeligt, at spillernes evne til at restituere mellem gentagne høj-intense løb er voldsomt kompromitteret mod slutningen af kampen. Dette stemmer godt overens med observationer på andre kvindespillere, der viser, at mængden af høj-intense løb falder kraftigt mod slutningen af kampen. Samtidig understreger disse resultater, at spillerne rent faktisk er ”belastet” af en betydelig muskeltræthed mod slutningen af kampen.  

Hoppehøjde var ikke påvirket

Spillerenes maksimale hoppehøjde var ikke påvirket af den udprægede træthed, man så på det anaerobe og især aerobe område. Alle spillere lå inden for 1 cm (højere/lavere) efter kampen, set i forhold til deres præstation i ”frisk” tilstand. Denne parameter er blevet undersøgt adskillige gange tidligere - dog især på mænd. I disse forsøg har man i nogle tilfælde (som i dette studie) fundet, at der ikke var nogen forskel, hvorimod man i andre har fundet en mindre nedgang i hoppehøjden. Men forskernes konklusion er, at hoppehøjden ikke synes at være kompromitteret af muskeltrætheden i nogen væsentlig grad.

Fald i evnen til gentagne anaerobe sprintløb

Tretten af de 14 spillere, der gennemførte 3x30 m sprint-testen, der skulle vise om, der var et fald i evnen til at lave gentagne maksimale anaerobe sprintløb, viste en nedgang efter kampen. Nedgangen var signifikant på alle 3 løb. Samlet set var der tale om en nedsat ydeevne på ca. 4 %. Tidligere forsøg på mænd har vist en nedgang på ca. 2-3 %. Forskernes konklusion her var, at de undersøgte kvindespillere synes at være lidt mere påvirket af muskeltrætheden ved slutningen af kampen end tilsvarende mandlige spillere. Om det skyldes en kønsspecifik forskel eller forskel i træningstilstand kan ikke umiddelbart afgøres. 

Evnen til gentagne høj-intense løb er kraftigst påvirket

Studiet viser meget fint, at der er en accelererende muskeltræthed, der bliver meget markant hen imod slutningen af en fodboldkamp, men studiet viser også meget godt, hvilke fysiske parmetre der er mest påvirket af denne muskeltræthed. Evnen til at lave gentagne høj-intense aerobe løb ser ud til at være kraftigt påvirket, evnen til at lave korte maksimale anaerob sprintløb er moderat påvirket, hvorimod evnen til at udføre enkeltstående maksimale spring ikke ser ud til at være påvirket nævneværdigt af den tiltagende træthed.

Forskel på mandlige og kvindelige spillere?

Forfatterne sammenfatter afslutningsvis de forskelle man har set hos mandlige og kvindelige elitespillere. De konkluderer, at kvindelige elitespillere ser ud til præstationsmæssigt at være lidt mere påvirkede af den muskeltræthed, der optræder i slutningen af en fodboldkamp. Den type af træthed, man ser, er sandsynligvis tæt knyttet til en udtømning af glycogen(sukker)lagrene i deres muskler. Forfatterne understreger derfor vigtigheden af, at der indtages en kost, der målrettet går efter at starte kampe på så fyldte glycogenlagre som muligt, samt at træne specifikt på at øge musklernes evne til at udvide ”lagerkapaciteten”. I forlængelse af dette forslår forfatterne, at en større del af kvindeelitespillernes træning bør indrettes således, at man træner mere høj-intenst aerobt og tilsvarende anaerobt (f.eks. produktionstræning).

Det skal dog bemærkes, at selv om der måtte være små forskelle i den måde, muskeltræthed påvirker mandlige og kvindelige spillere, så er forskellene relativt små, og spillere af begge køn er omfattede af de samme grundlæggende mekanismer i forbindelse med muskeltræthed som følge af en fodboldkamp.  

Link:

Krustrup P, Zebis M, Jensen JM, Mohr M. Game-induced fatigue patterns in elite female soccer. J. Strength Cond. Res. 24(2):437-441, 2010. 

Seneste nyt fra "Form og fysik"