Gå til forsiden
MENU

Løber fodboldspillere mest i 4-3-3 eller 4-4-2?

Tager man flere eller færre høj-intense løb, når man spiller 4-4-2 end 4-3-3? Og hvad med 4-5-1? Løber forsvarsspillere mere i et 4-4-2-system end i et 4-5-1 system? Hvor meget løber en enlig angriber i 4-5-1 i forhold til de tre angribere i 4-3-3? Det og meget andet ser vi på denne gang.

loevind_formation_loeb.png
AF: Tekst: Jesper Løvind Andersen/Foto: Landsholdsspilleren Christian Eriksen er en af de spillere, der løber meget under en kamp - www.fodboldbilleder.dk

Vi har ved tidligere lejligheder beskæftiget os med de forskelle i arbejdsmængde - og dermed krav til aerob og anaerob kapacitet - der er på de forskellige positioner. Det er velkendt, at især kanter - men også centrale midtbanespillere og backs - udfører et større løbearbejde end angribere og især stoppere. Derfor kunne man stille sig selv det spørgsmål, om der også er forskelle på løbearbejdet i forskellige spilsystemer. Det er præcis dette, et forskerhold fra England, Frankrig og Danmark har gjort.  

Premier League-kampe danner basen for undersøgelsen.

Forskerne valgte at observere 70 forskellige Premier League-kampe. For at sikre sig, at de observerede hold rent faktisk spillede det system, det ”så ud til”, opstillede man en række strenge krav for, at den pågældende kampobservation kunne tages med i undersøgelsen. For det første satte man to trænere med UEFA pro-licens til at se kampene. Observationen kunne kun medtages, hvis begge trænere havde observeret det samme spilsystem og ligeledes mente, at holdet blev i den samme formation kampen i gennem. 

Samtidigt skulle der være enighed om, at holdet ikke vekslede mellem en 4-3-3-formation offensivt og en 4-5-1-formation defensivt. Derudover blev kun observationer medtaget, hvis de to hold, der spillede mod hinanden, havde ens styrkeforhold; det vil sige, at kampen involverede to hold, der begge var placeret i toppen, midten eller bunden af tabellen. Ligeledes blev der medtaget lige mange ude- og hjemmekampsobservationer. Det var også et krav, at alle kampe blev spillet på cirka samme tidspunkt på dagen. Efter der var taget hensyn til ovenstående og en række 4-4-2 observationer var siet fra (dem var der flest af), stod man tilbage med syv 4-4-2, syv 4-3-3 og seks 4-5-1-observationer ud af de oprindelige 140 observationer.

Ikke voldsomt store forskelle på spilsystemerne, men..

Hvis man sammenligner de tre spilsystemer helt overordnet hvad angår mængden af total løbet distance, høj-intense løb, sprint osv., så ser man ikke de store forskelle, men hvis man kigger tallene nærmere igennem, springer nogle interessante forskelle alligevel i øjnene.

Spillerne i 4-5-1 går samlet set mere end spillere i 4-3-3 og 4-4-2, der til gengæld tilbagelægger flere meter i jog end 4-5-1 spillerne. For den samlede tilbagelagte distance i løbet af kampen, er der dog ikke forskel på de tre spilsystemer.

Forskel på arbejdsmængden med og uden boldbesiddelse.

Forskerne kunne fastslå, at der var en betydelig forskel på den mængde høj-intense løb, spillerne udførte i de tre systemer med og uden bold. Således udførte spillere i 4-3-3 og 4-4-2 henholdsvis 32 % og 39 % flere høj-intense løb i boldbesiddelse end spillerne i 4-5-1. Spillerne i 4-5-1 udførte så til gengæld 19 % flere høj-intense løb uden bold sammenlignet med de to andre systemer.

4-4-2-forsvarsspillere løber meget

Forsvarsspillerne i 4-4-2 havde en større samlet løbedistance end forsvarspillerne i både 4-3-3 og 4-5-1. Tilsvarende havde forsvarsspillerne i 4-4-2 også et signifikant højere løbearbejde i både høj-intense løb og sprint end forsvarsspillerne i 4-3-3 og 4-5-1. Modsat satte angriberne i 4-3-3 i ca. 30 % flere høj-intense løb og sprint end angriberene i 4-4-2 og 4-5-1.

Mere detaljerede analyser viste, at forsvarerne i 4-3-3 løb en længere samlet distance samt mere høj-intenst og flere sprint i første halvleg end i anden halvleg. Det var ikke nær så udtalt hos forsvarerne i de to andre systemer. Noget tilsvarende var tilfældet for den enlige angriber i 4-5-1. Den enlige 4-5-1 angriber udviste tilsyneladende - på trods af at han udførte mindre samlet høj-intenst arbejde end angriberne i 4-3-3 - større udmattelse i løbet af anden halvleg, idet hans mængde af høj-intenst løbearbejde gik mere ned end angriberne i de andre systemer. Dette faktum får forskerne til at foreslå, at man netop på denne position ikke for sent i anden halvleg kan overveje en strategisk udskiftning. De påpeger dog også, at dette i høj grad beror på en konkret vurdering for det pågældende hold.

I boldbesiddelse løb både forsvarsspillere, midtbanespillere og angribere i 4-4-2 og 4-3-3 oftere høj-intenst end i de tilsvarende spilpositioner i 4-5-1. Uden boldbesiddelse havde angriberne i både 4-5-1 og 4-3-3 væsentligt flere høj-intense løb end angriberne i 4-4-2. Tilsvarende havde forsvarsspillere og midtbanespillere flere løb ved høj intensitet ude af boldbesiddelse i 4-5-1 end de tilsvarende spilpositioner i 4-4-2 og 4-3-3.

Flere afleveringer i 4-4-2 og 4-3-3

Måske ikke helt overraskende kunne man observere, at spillerne i 4-4-2 og 4-3-3 havde flere afleveringer end i 4-5-1. Antallet af succesfulde afleveringer var højest i 4-4-2. Til gengæld observerede man også en nedgang i antallet af afleveringer i 4-4-2 i anden halvleg på 22 %, og en tilsvarende nedgang blev ikke observeret i de andre systemer.

Der tegner sig et billede af forskelle imellem systemerne

Selv om der ikke er signifikant forskel på boldbesiddelsen i de tre systemer (procentuelt ses dog mindre boldbesiddelse i 4-5-1), så tegner der sig - også på det fysiske område - et billede af nogle forskelle imellem systemerne. Ud over at være mere ”defensivt” er 4-5-1 også et mere afventende system tydeliggjort af, at der for alle spilpositioner løbes væsentlig mere uden boldbesiddelse end med boldbesiddelse. Det omvendte er tilfældet for 4-4-2 og 4-3-3. Dette understreges også af, at der er færre afleveringer. Man overlader gerne bolden til modstanderne osv. Man kunne tale om, at 4-5-1 - i modsætning til 4-2-2 og 4-3-3 - primært er baseret på reaktion frem for aktion.

Betyder det noget for måden at træne spillerne på?

Selv om forskellene mellem systemerne kan forekomme relativt små, kunne man måske tage en del af de fundne forskelle med i sine overvejelser, når man planlægger den fysiske træning, og måske især den spilbaserede, fysiske aerobe træning. Forskerne er dog forsigtige med at konkludere på tallene, hvad angår træning for spillerne, og den holdning kan jeg godt tilslutte mig. Ikke desto mindre kunne man måske overveje, om der burde være særligt fokus på bestemte spilpositioner i de forskellige systemer. 

Det ser eksempelvis ud til, at der en forholdsvis stor høj-intens løbebelastning på forsvarsspillerne i 4-4-2 sammenlignet med de andre systemer. Formodentlig fordi man i 4-5-1 står dybere og er lidt mere afventende, eller fordi angriberne i 4-3-3 med deres betydelige løbearbejde, afbøder for en del af løbearbejdet for forsvarsspillerne i deres system. Man kunne også overveje, om den fysiske spiltræning i 4-5-1 i lidt højere grad skulle foregå sådan, at spillerne var uden boldbesiddelse f.eks. ved, at de var i undertal i situationer, hvor de skal forsvare.

Få uddybende information her

Kilde: Bradley PSCarling CArcher DRoberts JDodds ADi Mascio MPaul DDiaz AGPeart DKrustrup P. 
The effect of playing formation on high-intensity running and technical profiles in English FA Premier League soccer matches. J Sports Sci. 29(8):821-830, 2011.

Seneste nyt fra "Form og fysik"