Gå til forsiden
MENU

Løber man mere, når man taber – eller spiller på udebane?

Hvilken indflydelse har faktorer som hjemmebane, modstanderens styrke og stillingen i kampen på det løbearbejde, der bliver lavet under en fodboldkamp.

Loevind_billede2_812x568.png
AF: Jesper Løvind Andersen

Der er forskel på løbemønstre om man spiller på hjemme- eller udebane, viser forskningen. Jesper Løvind Andersen uddyber herunder. Foto: www.fodboldbilleder.dk.

Moderne teknologi kan vise i detaljer, hvor meget hver enkelt spiller løber totalt, men også inddelt i forskellig kategorier som sprint, høj-intensive løb, jogging, gang osv. Den type af opgørelser viser, at arbejdsmængden i de mere energikrævende kategorier, som f.eks. sprint og høj-intensivt løb, aftager som kampen skrider frem. Et faktum som man tilskriver træthed i muskulaturen. Men er der andre faktorer end den basale fysiske form og den i kampen akkumulerede muskeltræthed, der er bestemmende for den mængde arbejde en elitefodboldspiller udfører?

Hvilken betydning har det f.eks. for det samlede arbejde, om man spiller på ude- eller hjemmebane, om man møder en god eller en dårlig modstander og om man er foran eller bagud. Det har en gruppe forskere fra universiteter i Spanien og Portugal set nærmere på.

Et hold i La Liga blev fulgt over en sæson

Forskerene fik adgang til alle data omhandlende løb under størstedelen af kampene over en sæson for et hold i den bedste spanske række. Fra dette datasæt udtog de alle de data, der blev genereret af spillere, der spillede den pågældende kamp til ende (kun markspillere), i alt 182 spillerobservationer. De enkelte spilleres løbepræstation, inddelt i en lang række kategorier lige fra gang til sprint, blev derefter sammenholdt med oplysninger om hjemme-/udebane, modstanderens styrke og stillingen undervejs i kampen. Modstanderens styrke blev udmålt efter holdets placering ved turneringsafslutningen. Stillingen (match-status) blev opdelt i det antal minutter, holdet var foran, bagud eller stillingen var uafgjort. På grundlag af disse data kunne forskerne uddrage en række konklusioner om betydningen af ude-/hjemmebane, stilling i kampen og modstandernes styrke på mængden af løb. Derudover kunne de konstruere en model, der statistisk kan ”forudse” mængden af løb under en kamp set i forhold til modstanderens styrke, stillingen i kampen og ude-/hjemmebane.

Når man spiller på udebane løber man mindre

Ser man på den totale distance, der løbes under en kamp, er denne primært bestemt af ude-/hjemmebane, men også af modstanderens styrke. Forskerne fandt, at hver enkelt spiller i snit løb 262 m mindre på udebane i forhold til på hjemmebane. Endvidere løb hver enkelt spiller 15 m mere per placering i ligaen som modstanderholdet er placeret over spillerens hold.

Høj-intenst løb og sprint bestemmes af kampens stilling

Den faktor, der helt overvejende afgør mængden af høj-intenst løb og sprint, er stillingen i kampen. For hvert minut et hold er foran afkortes mængden af høj-intenst løb for hver enkelt spiller med ca. 1 meter i forhold til en situation, hvor man er bagud. Dvs. hvis et hold kommer bagud 1-0 i første minut og ender med at tabe 1-0, vil hver enkelt spiller på det tabende hold ende med at løbe 86 m mere høj-intensivt løb end den enkelte spiller på det vindende hold.

Interessant var det, at forskerne fandt, at antallet af løbede meter ved medium intensitet (14.1- 19.0 km/t) var upåvirket af alle de undersøgte parametre.

Antal løbede meter ved lav intensitet er påvirket af alle faktorer

Antal løbede meter ved lav hastighed, jog og gang var påvirket af alle de undersøgte parametre. For hvert minut et hold var foran, øgedes antal meter i jog og gang (0-11 km/t) med 2.2 meter sammenlignet med situationen, hvor holdet var bagud. Tilsvarende blev antallet af meter tilbagelagt ved lav hastighed (<14.1 km/t) øget med 2.1 m per minut. I en udebanekamp var både mængde af jog og gang (-144 m), og mængden af lavhastighedsløb (-66 m) mindre end i en hjemmekamp. Derudover var antallet af meter i gang og jog øget 17 m for hver placering, det andet hold var bedre. 

Stor forskel i mængden af høj-intenst løb og sprint

Hvis man bruger en model, der bygger på forskernes observationer og laver et tænkt eksempel, hvor det ene hold kommer foran i første minut og ender med at vinde 1-0, så vil det tabende holds spillere i gennemsnit løbe 280 m sprint mod det vindende holds 195 m, altså 31 % mere. Hvis man tager alle faktorerne i betragtning og forsøger at finde yderpunkterne i modellen, så er der temmelig store forskelle på den mængde arbejde, der bliver leveret. F.eks. hvis man sammenligner den situation, hvor man i en udekamp vinder mod en stærk modstander (situation 1) med den situation, hvor man på hjemmebane taber mod en svag modstander (situation 2) vil der i situation 1 blive udført 442 m høj-intenst løb og 180 m sprint mod 663 m høj-intenst løb og 309 m sprint i situation 2. Forskellen er til at få øje på! 

Omstændighederne omkring og under kampe har betydningen for mængden af løbearbejde

Sammenfattende mener forskerne bag undersøgelsen, at de kan konkludere, at omstændighederne omkring en fodboldkamp samt kampens forløb, har en væsentlig indflydelse på den mængde løbearbejde spillerne udfører.

Forskerne high-lighter nogle punkter, hvor denne sammenhæng er særlig tydelig; spillerne udfører mindre høj-intenst løb, når de er ved at vinde, end når de er ved at tabe. Spillerne udfører således næsten 50 % mindre høj-intenst løb og sprint, når de er foran i forhold til bagud. Et faktum der leder forskerne til at foreslå, at spillerne ikke nødvendigvis altid udnytter deres fysiske potentiale – især ikke når de er foran. Forskerne går også lidt videre og foreslår, at et vindende hold bevidst, eller måske i højere grad ubevidst, agerer mere boldbesiddende og forsøger at sænke farten i selve spillet, og derved også mindsker den løbemængde, de ellers ville lægge for dagen. Den omvendte situation, hvor et hold, der er bagud og skruer op for mængden af høj-intenst løb i et forsøg på at bringe sig ud af en ugunstig situation, påpeges også – men virker også umiddelbart mere logisk.

Forskerne afholder sig fra at tolke på psykologien i de omstændigheder, de undersøger, da dette ikke er omfattet af deres materiale og ligger uden for deres kompetenceområde. Umiddelbart skal man nok også være forsigtig med at drage konklusioner af den art. Men lidt interessant er det dog, at et hold der er i gang med at vinde en kamp tilsyneladende ”pacificeres” rent arbejdsmæssigt – holdet bliver tilsyneladende i højere grad afventende i sin ageren. På dette punkt kunne der måske ligge nogle muligheder for en træner, der er bevist om denne mekanisme, i den henseende, at han er i stand til at få sit førende hold til at opretholde et højt fysisk arbejdsniveau og derved presse det tabende hold.

Læs meget mere her

Lago, C, Casais, L, Dominguez, E, Sampaio J. The effects of situational variables on distance covered at various speed in elite soccer. Eup. J. Sports Sci. 10:103-109, 2010.

Seneste nyt fra "Form og fysik"