Gå til forsiden
MENU

To kampe om ugen: dårligere præstation og flere skader?

Den fysiske præstation og antallet af skader er parametre, der begge kan være stærkt medvirkende til at afgøre, hvorvidt man har succes som klub eller spiller. Hos staben omkring et hold er der ofte en intuitiv fornemmelse af en sammenhæng mellem et komprimeret kampprogram, fysisk præstation og skadesfrekvens. Men er det virkelig tilfældet? Forskere fra Frankrig, Skotland og Norge har undersøgt sagen.

Skade_Jesper_420.jpg
AF: JESPER LØVIND ANDERSEN

Forskere har forsøgt at påvise sammenhængen mellem flere kampe og skadeskvoten hos spillerne. Foto: Fodboldbilleder.dk


Ideen med at kigge nærmere på sammenhængen mellem den fysiske præstation i kamp og et sammenpresset spilleprogram kommer fra en række tidligere videnskabelige undersøgelser, der blandt andet viser, at det tager fire-fem dage efter en kamp, før spillerne kan opnå de samme tider på en 20 meter maksimal sprint, som de havde før kampen. Ligeledes er det veldokumenteret, at der i dagene efter en kamp er en række parametre i blodet, der er ”unormale”, og som potentielt kan påvirke den fysiske præstation negativt. Samlet set antyder det, at spillerne ikke er fuldt restitueret til at lave en optimal fysisk præstation, hvis de for eksempel spiller en kamp lørdag efter at have spillet en kamp onsdag.

Man ved også fra tidligere undersøgelser, at risikoen for at få en skade i kamp er statistisk forøget i det sidste kvarter af både første og anden halvleg. Dette kunne tyde på, at fysisk træthed kan bidrage til en forøget skadesrisiko. En ufuldstændig restitution mellem kampene vil derfor potentielt bevirke større træthed i kampene og en deraf følgende forøgelse i skadesfrekvensen. Derudover indikerer statistiske opgørelser fra VM-slutrunder, at skadesrisikoen muligvis er større, når der er få dage mellem kampene.

Ovenstående resultater fik forskerne til at lave et studie, der skulle belyse disse sammenhænge nærmere.

Celtics spillere blev fulgt gennem to år

Forskerholdet indledte et samarbejde med Celtic Lab, som er en mindre sportsvidenskabelig afdeling under den skotske Premier League-klub Celtic FC fra Glasgow. Gennem to sæsoner fik forskerne adgang til samtlige opgørelser over de fysiske præstationer for alle spillere i alle kampe, samt statistik for samtlige antal spil- og træningsminutter for de enkelte spillere. Desuden havde de adgang til alle data, der vedrørte spillernes skader, skadernes karakter, varighed osv., samt opgørelse over hvor mange træningsdage/kampe spillerne mistede på grund af skader.

Formålet med undersøgelsen

På baggrund af disse data opsatte forskerne en række mål med deres undersøgelse. De ønskede at undersøge, hvorvidt den fysiske præstation i kamp samt skadesfrekvensen var påvirket af, om spillerne spillede én eller to kampe om ugen. Forskernes hypotese gik på, at der ved to kampe i samme uge kunne ses en nedgang i den fysiske præstation og en forøgelse af skadesfrekvensen i den anden kamp sammenlignet med den første kamp i ugen.

Alle kampe blev undersøgt

Over de to sæsoner spillede de i alt 123 kampe i henholdsvis den skotske Premier League (76), Champions League (7), Skotske FA cup (7), Skotske Liga cup (6), samt træningskampe (18). Holdet spillede i alt 67 kampe, hvor der forud for kampen kun var tre til fire dage fra den seneste kamp og således 56 kampe, hvor der var fem eller flere dage fra den seneste kamp.

For overskuelighedens skyld opererede forskerne med såkaldte G1 og G2-kampe for de enkelte spillere. G1 var kampe, hvor spilleren ikke havde spillet en kamp seks dage før den pågældende kamp. G2 var de kampe, hvor spilleren havde spillet en kamp op til fire dage før den pågældende kamp. I alt indgik 32 spillere i undersøgelsen. Alle spillere indgik dog ikke i både G1 og G2-puljen, primært fordi nogle spillere ikke havde deltaget i nok af den ene eller anden slags kampe.

Kort tid mellem kampene begrænsede ikke den fysiske ydeevne

Ved opgørelse af total løbedistance, høj-intenst løb og sprint, fandt forskerne - som det tidligere er beskrevet - en forskel på spilposition, således at midt-stopperne havde en signifikant kortere totaldistance og væsentlig mindre høj-intenst løb sammenlignet med de andre spilpositioner.

Stik imod hvad forskerne havde forventet, var det ikke muligt at vise, at der var forskel i den fysiske ydeevne i G1 og G2-kampene, så der var ikke  noget der tydede på, at det ikke var muligt at yde lige så godt i en kamp tre-fire dage efter en forudgående kamp.

God restitution måske nøglen til opretholdelsen af det fysiske niveau i anden kamp i samme uge

Forskerne måtte således afkræfte deres hypotese, hvad angik den fysiske præstationsevne i G2-kampene. Dette kom som lidt af en overraskelse, da det var i modstrid med viden om fysisk træthed og manglende restitution som en potentiel begrænsende faktor i G2-kampe. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan ”gemme” sig en forringet præstationsevne i G2-kampene i parametre, der ikke blev undersøgt, for eksempel løbehastighed i de udførte sprints med mere. Forskernes forklaring på deres data er dels, at spillerne var i god fysisk form, men især hæfter de sig ved en meget specifik og velindarbejdet restitutionsstrategi hos Celtics spillere. En strategi, der bestod af bevist kulhydratindtagelse på bestemte tidspunkter efter kamp, kolde bade og kompressionsdragter/strømper. Den forklaring skal nok tages med visse forbehold, idet der kun findes videnskabelig evidens for, at specifik post-kamp loading med kulhydrater kan medvirke til en forbedring i præstationsevnen i dagene efter en udmattende præstation og ikke for de øvrige tiltag.      

Langt flere skader i G2 kampene

Til gengæld var historien en helt anden, hvad angår antallet af skader i G2-kampene. Spillere pådrog sig i perioden i alt 165 skader, hvilket svarer til gennemsnitlig 5.2 skade pr. spiller. Skaderne bevirkede i alt 2443 ”træningsfraværsdage” og 418 ”kampfraværsdage”, svarende til et gennemsnit på 79 træningsfraværsdage og 13.5 kampfraværsdage pr. spiller. Som ventet var skadesfrekvensen mere end 10 gange højere i kamp end til træning (48.7 skader pr. 1000 timer i kamp mod 3.7 skader pr. 1000 timer til træning).

Når man så på skadesfrekvensen i G1 versus G2-kampe, fremkom mange interessante tal. Faktisk var skadesfrekvensen i G2-kampe fem gange så høj som i G1-kampe (19.3 skader i G1-kampe mod 97.7 skader i G2-kampe). En interessant detalje var, at forholdet mellem skader til træning efter G1 og G2-kampe var det samme som i kampene, nemlig 4.1 mod 25.6. Hvis man ser nærmere på karakteren af skader, er der selvfølgelig langt flere af næsten alle slags skader i G2-kampene, men der er samtidig en vis tendens til, at de mere alvorlige skader oftere optræder i G2-kampene (82 % af de skader, der blev registreret som alvorlige, forekom i G2-kampene). Som eksempel var der i perioden på to år 13 meniskskader, hvor 12 kom i G2-kampe. I tilgift var der også et meget højt antal re-skader (skader, der er direkte afledt af en tidligere skade) i G2-kampene.

Forskerne kunne altså i høj grad bekræfte deres hypotese om, at der forekommer langt flere skader i kampe, der blev spillet få dage efter en tidligere kamp end i kampe, der blev spillet med en længere forudgående restitution fra kamp.

Kan der gøres noget for at nedbringe antallet af skader i G2-kampe og træning?

I deres konklusion på undersøgelsen vil forskerne ikke udelukke, at der er en reduktion i dele af den fysiske præstation i G2-kampe i forhold til G1, men de kunne altså ikke vise dette for de mest almindeligt anvendte parametre, såsom total løbedistance og mængden af høj-intenst løb og sprint.

Hvad angår mængden og alvorligheden af skader, tyder undersøgelsen ganske klart på, at G2-kampe er meget mere risikofyldte end G1-kampe. Forskerne har ikke umiddelbart nogen entydig forklaring på dette fænomen, ud over at det generelt antages, at manglende restitution mellem kampene kan være en del af forklaringen. Når det kommer til at løse dette åbenlyse problem, peger de ikke overraskende på en større rotation af spillerne i truppen, vel vidende at det naturligvis ikke kan føres helt ud i livet. De peger også på et øget fokus på skadesforebyggende arbejde, der dog igen kan være svært at opretholde i perioder med kort tid mellem kampene.

En ting forskerne ikke fremhæver, men som man som træner har en vis indflydelse på, er træningen op til og efter en G2-kamp. Som undersøgelsen viser, er der nemlig også i disse træninger en stærkt forøget risiko for skader. Denne risiko kunne måske formindskes ved at tilrettelægge træningen således, at G2-spillerene praktiserede en træningsform, hvor mængden af kontakt (typisk i spil) blev reduceret.

Ekstern kilde: 

Dupont G, Nedelec M, McCall A, McCormack D, Berthoin S, Wisløff U. Effect of 2 soccer matches in a week on physical performance and injury rate.Am J Sports Med. 38(9):1752-8, 2010. Læs hele artiklen her

Seneste nyt fra "Form og fysik"