Gå til forsiden
MENU

FCK i Danmark og Europa: Dominerer på dansk grund

STATS har kigget nærmere på F.C. Københavns præstationer og sammenlignet københavnernes præstationer nationalt og internationalt

FCK_BIF_812x568.jpg
AF: STATS

F.C. København afsluttede i den forgangne uge deres europæiske kampagne og indimellem har københavnerne spillet to kampe i SL mod Randers FC og FC Midtjylland. STATS har set nærmere på tallene bag præstationerne for at identificere eventuelle forskelle mellem F.C. København i dansk og europæisk fodbold.

F.C. København noterede sig noget overraskende for et større antal afslutninger i deres kampe mod Atleticó Madrid, end det har været tilfældet i forårets superligakampe. Til gengæld er flere af afslutningerne i Superligaen faldet inde i straffesparksfeltet.

F.C. København er kendt for at slå mange indlæg i åbent spil. Her har de noteret sig for flere af slagsen i Superligaen end Europa League.

Et parameter, som bestemt ikke overrasker, er possessiondelen. F.C. København har for vane at dominere kampene på dansk grund, hvorimod de måtte se Atlético Madrid have det meste af boldbesiddelsen i deres indbyrdes opgør.

Det er bemærkelsesværdigt, at F.C. København havde marginalt flere succesfulde indspil til den sidste tredjedel af banen i den europæiske turnering frem for i kampene mod Randers FC og FC Midtjylland.

FCK er en magtfaktor i hovedspillet, men de var endnu mere overlegne mod Diego Godín & Co. (66 % vundne dueller) end mod Mads Agesen og Kian Hansen (52 % vundne dueller).

Nærkampene på jorden er en anden snak. Også her dominerer F.C. København i Superligaen, men Atleticó blev alligevel overmændene med 54 procent vundne dueller.

Af nedenstående grafik fremgår yderligere optegnelser fra STATS’ databaser.

Seneste nyt fra "Nørderier"