Gå til forsiden
MENU

A-opgave om ’Den offensive omstilling med afslutning.’

Uno Apold har analyseret 25 kampe og fundet 141 omstillinger. Og ud fra disse data har han analyseret sig frem til, hvor på banen der er flest omstillinger? Og hvor der er den højeste udnyttelsesprocent? Opgaven ender blandt andet med et opråb - giv friere offensive tøjler og træn den offensive aktion 1:1 igen og igen.

270215-9-omstilling.jpg
AF: DBU Kommunikation


Foto: Fodboldbilleder.dk


”Jeg tror, at de fleste offensive omstillinger (De/Vi) med afslutning sker centralt på modstanders banehalvdel fordi: Muligheder for fremadrettede afleveringer er størst centralt. Der er kortest vej til mål. Der er muligheder for, at flest spillere kan deltage i omstillingen.” 

Sådan lød hypotesen forud for den A-opgave som Uno Apold har skrevet. Træneren for 1.senior i BK Skjold har blandt andet analyseret 16 kampe fra VM i Brasilien, en kamp fra Premier League, syv kampe fra den danske Superliga og en kamp fra den danske 1.division. Og han har interviewet sin gamle holdkammerat fra Hvidovre, Mark Strudal, angrebs- og assistenttræner i F.C. Nordsjælland. 

Samlet fandt Uno Apold 141 offensive omstillinger med afslutning som giver 33 mål, svarende til en gennemsnitsudnyttelse på 23 %. 4,3 afslutninger pr. mål. Analyserne i rapporten gør rede for, i hvilke zoner på banen omstillingerne er foregået og med hvilken udnyttelsesprocent. 

Uno Apold trækker et par klare tendenser i resultaterne, som går lidt i hver sin retning – men som han ikke mener bør udelukke hinanden.  Der er signifikant flest offensive omstillinger fra zone et – men der er størst måleffektivitet fra zone fire (zone et er centralt på modstander banehalvdel / zone fire er på fløjene på egen banehalvdel – se illustration).


Træneren inddrager både Mark Strudals betragtninger og analyser i artikler af tendenser i international fodbold, og i slutningen af opgaven kommer Uno Apold blandt andet med følgende udpluk af kommentarer og anbefalinger:

  • Ved at arbejde intensivt og målrettet med den avancerede kontra med fokus på erobring på modstanders banehalvdel og specielt i zone et, er der belæg for at konkludere, at der er stort potentiale i at træne enkeltmands kontra (direkte duelspil med fart i bold) og kollektiv kontra (fart i løb omkring bold) med afslutning.
  • Jeg mener efter lang tid med fokus på den offensive omstilling, at der på ungdoms- og seniorplan bør arbejdes mere med den individuelle tekniske styrke.
  • Spillestilen i fremtiden på hold, der bevidst har strategi med offensiv omstilling, kræver spillertyper, der kan begå sig i små rum, er accelerationsstærke og har blik for at være på forkant med situationen. Fodboldintelligente medspillere kan hjælpe boldholder med aggressive løb forbi bold og dermed gøre cocktailen med enkeltmandskontra og den kollektive kontra sprængfarlig. 
  • Jeg vil gerne efterlyse noget mere mod fra trænerne om, at give spillerne mere frie offensive tøjler. Lad spillerne udfordre den direkte modstander i kamp, og giv plads til at det måske ikke lykkes hver gang. Den 1:1 offensive aktion skal trænes igen og igen. 

Uno Apold brugte mere end 200 timer på opgaven, og nu er næste store udfordring  at kanalisere tanker og tendenser i opgaven ud på træningsbanen og få øvelserne til at virke i funktionelt spil. 

“I min sidste supervision, hvor jeg kørte forløb med den offensive omstilling med afslutning, udarbejdede jeg flere oplæg, inden jeg selv var tilfreds med sværhedsgraden i min træning. Jo mere jeg kommer uden for min egen komfort zone - des mere udfordrer jeg mig selv. Og vi skal derud for at rykke os som trænere.

Jeg vil opfordre trænerkollegaer til at droppe entydige, simple skabelonspil, som i mange tilfælde fylder 25-30 % af et træningspas, og arbejde meget mere funktionelt i spilrelaterede situationer med pres i overtal, ligetal og undertal,” slutter Skjold-træneren.

Læs hele A-opgaven her.

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"