Gå til forsiden
MENU

Det kloge indkast: Når hænder også er en fordel i fodbold

Indkastet er tilfældigt, og bolden mistes rigtig ofte selv på internationalt topplan. Det beviser den nyuddannede A-træner, Joachim Schødts, i sin A-opgave: ‘Det kloge indkast’. Bare en smule træning af indkast kan gøre en stor forskel inde på grønsværen for at bibeholde bolden.

812x568_Joachim_Schødts.png
AF: Alexander Paaske

Indkast er måske det mest usexede ord i fodbold. Hvorfor skal hænderne overhovedet bruges i et spil, hvor det er fødderne, der løber de ekstra meter, laver de lækre driblinger og sparker bolden i kassen? 

Indkast er i hvert fald ikke noget klubberne herhjemme eller på allerhøjeste niveau bruger specielt meget tid på, medmindre William Kvist, Kian Hansen eller Pierre Kanstrup har muligheden for at svinge bolden dybt ind i feltet på modstanderens banehalvdel.    

”Det undrede mig virkelig, at der ikke var en klarere strategi. Det var mere eller mindre tilfældigt, nærmest kaotisk, uanset hvilke hold jeg så. Jeg oplevede heller ikke nogen klar strategi i Champions League-kampene,” siger Joachim Schødts.

Lige præcis den undren tog den nyuddannede A-licenstræner, Joachim Schødts, udgangspunkt i, da han skrev sin afsluttende A-opgave, ‘Det kloge indkast – bibeholdelse af boldbesiddelse efter indkast under pres’.

Schødts undersøgte 22 kampe - 13 Champions League-kampe fra 15/16-sæsonen (otte kvartfinaler, fire semifinaler og finalen) plus FC Midtjyllands ni kampe mod de andre hold, der endte i top 4 (tre mod henholdsvis FCK, SønderjyskE og Brøndby) - og han var ekstremt overrasket over, hvor dårligt udførte indkastene var, og hvor tilfældigt de blev håndteret selv i de afgørende CL-kampe.

Med tanke på, hvor meget andre spilstops-situationer som hjørnespark og frispark fylder i klubberne til træning og i kampene, og hvor mange indkast et hold har per kamp (cirka 20-25), er det tankevækkende, at indkast kun forberedes til specialtilfælde; når bolden er på modstanderens sidste tredjedel og kan kastes ind i det lille felt som en alternativ ‘dødbold’.

For indkast foregår i lige så høj grad på midten af banen eller i egen forsvarszone, og der er forberedelsen minimal hvis ikke totalt fraværende. Her kan holdene virkelig drage fordel af at have en tydelig strategi.

Stop med at kaste fremad

Joachim Schødts’ undersøgelse viser, at der nemlig er fem gange større sandsynlighed for at bevare bolden, hvis man kaster bagud eller centralt i stedet for fremad, hvilket ellers må siges at være den generelle tankegang.

”Der ligger det her mindset med, at man er bange for at kaste bagud, fordi man kommer tættere på eget mål. Men når bolden kastes fremad, mister det kastende hold bolden i langt størstedelen af tilfældene. Det vil jeg gerne gøre op med,” siger Schødts, der uddyber:

”Især på egen banehalvdel så jeg kun et enkelt videoklip, hvor der blev kastet tilbage til målmanden. Der kan laves mange taktiske genistreger på det punkt. Man kunne eksempelvis trække forsvarskæden længere op. Dermed følger modstanderens angribere med tilbage i banen, og så er der plads til at kaste til målmanden. Man kunne også lade en af de centrale forsvarsspillere falde ned i banen for at modtage indkastet og hurtigt vende spillet,” forklarer A-træneren.

Start træningen tidligt og byg langsomt på

Fodbold bliver hurtigere og hurtigere og går fra ende til ende. Den hurtigste vej til chancer er ved at fange modstanderholdet i ubalance efter en fejl og slå kontra. Det gælder ikke mindst på indkast, hvor pres på boldmodtageren ofte er lig med en bolderobring for det forsvarende hold. Ud af de 188 indkast under pres, som Schødts har undersøgt i sin analyse, mister holdet med indkastet bolden i 73 procent af tilfældene, hvilket giver mulighed for en farlig omstilling.

Det kan undgås med lidt træning af det tekniske og nogle få faste aftaler i forbindelse med indkastet. En rigtig god idé er at starte med at implementere strategien for indkast tidligt med principper som spillerne let kan omsætte i ungdomsårene og så løbende bygge på med flere detaljer.

”På et U13-hold kan man hurtigt implementere princippet om, at indkast skal tages hurtigt, på U14 kan man så indføre, at bolden ikke skal kastes fremad på bestemte områder af banen (hvis målet er at bibeholde boldbesiddelsen), og på U15 kan man implementere flere, faste løbemønstre og gå mere i dybden med det taktiske,” forklarer Schødts.

Joachim Schødts har selv taget den tilgang med ind til U15-holdet i FCM, som han er træner for. Først blev det tekniske trænet i forhold til kastet; hvordan de skal kaste, hvor spillerne skal kaste hen og til, og hvor langt de kan kaste. Derefter var fokus på det taktiske aspekt blandt andet med løbemønstre. Schødts har desuden pitchet sine strategier til de andre hold i klubben. Både U17 og U19 har allerede taget dem i brug.

”Intet er for småt til at blive trænet”

På det højeste niveau er det de helt små detaljer, der gør forskellen. Små ting som at kaste bolden til holdkammeratens fødder i stedet for til hovedet eller at tage indkastet så hurtigt som muligt, gør en markant forskel i forhold til at holde fast i bolden. Derfor er det endnu mere tankevækkende, at det stort set er ligesom en lottokupon, når selv Marcelo eller Jordi Alba gør klar til at sætte bolden i spil ved sidelinjen i knockout-fasen af Champions League.

Den manglende forberedelse omkring indkast er tankevækkende. Ifølge Schødts behøver træning af det ikke at fylde lige så meget som dødbolde, hvor der er mulighed for at score mål. Der skal selvfølgelig prioriteres. Men sætter man bare lidt fokus på at få lagt en strategi omkring indkast, vil resultatet hurtigt kunne ses på banen i form af højere boldbesiddelsesprocent og færre omstillingsmuligheder til modstanderen.

På trods af de gode pointer og den grundige analyse vil flere trænere nok stadig spørge sig selv, hvorfor de skal finde plads til indkastet i træningsprogrammet, når de kunne bruge tiden på mere oplagte taktiske aspekter. Til det har Joachim Schødts et klart svar.

”Jeg synes ikke, der er noget, som er for småt til at blive trænet,” siger han.

Joachim Schødts fik en top-bedømmelse for ‘Det kloge indkast’ -  du kan læse opgaven i sin fulde længde lige her.

Schødts bestod A-træneruddannelsen sammen med 67 andre trænere i 2016. I alt har 619 trænere gyldig A-licens i Danmark.

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"