Gå til forsiden
MENU

Det populære dybdeløb – hvad er effekten?

Siden 2015 har det dybe løb spillet en central rolle i DBU’s spillestil for landsholdene, ligesom flere Superliga-klubber lægger deres spil an på dem. Men hvor stor en effekt har de egentlig? Det satte ungdomsudviklingstræner i Vejle Boldklub, Thomas B. Graabæk, sig for at undersøge i hans A-opgave.

Yusuf Poulsen er en dansk spiller, man ofte ser løbe dybt. Foto: Fodboldbilleder.dk
AF: Joachim Højer Weichel / Foto: Fodboldbilleder.dk

Nysgerrighed er en vigtig faktor i enhver træners udvikling. I Thomas B. Graabæks tilfælde har han i de seneste år observeret, hvordan flere klubber er begyndt at hellige sig en mere direkte spillestil, hvor det dybe løb spiller en vigtig rolle i spillets forskellige faser. Men hvor stor betydning har dybdeløbene, der er blevet talt op, egentlig?

Det undersøger den 30-årige ungdomsudviklingstræner i Vejle Boldklub i sin A-opgave. Deri sætter han sig for at undersøge det dybe løbs effekt på modstanderens halvdel med udgangspunkt i U17- og U19-ligaen samt 1. division og Superligaen.

”Min nysgerrighed bunder i, at det ofte bliver omtalt ude på banerne – men jeg synes, at det er i floskler. Der er ikke arbejdet i bund med principperne– og jeg ville gerne undersøge, om det var muligt at finde nogle principper, man kunne læne sig opad,” vurderer Thomas B. Graabæk.

I analysen kommer han frem til, at langt de fleste dybdeløb skaber et gennembrud eller en pasningsmulighed. Desuden kommer han frem til, at det er en måde at skabe rum til holdet eller boldholderen.

For at kunne måle effekten af de observerede dybdeløb opstiller Vejle Boldklub-ungdomstræneren en prioriteret rækkefølge af succeskriterier: 1) Mål, 2) Assist, 3) Afslutning, 4) Indlæg, 5) Fortsat boldbesiddelse og 6) Mistet boldbesiddelse.

I boldholderens tilfælde udmønter det sig i analysen hverken i mål eller assists. Dog inddrager Thomas B. Graabæk nedslagspunkter fra Champions League, hvor boldholderen enten scorer eller laver assist, fordi dybdeløberen flytter modstanderen ud af position, hvilket boldholderen lukrerer på. Kigger man på effekten for henholdsvis dybdeløberen og holdet ender det kun i ganske få tilfælde med enten mål eller assists. Til gengæld hjælper et dybdeløb i langt de fleste tilfælde boldholderen og holdet til at bevare boldbesiddelsen.

Det kan ifølge opgavens forfatter skyldes, at han har begrænset sig til kun at kigge på dybdeløb, når bold og dybdeløb er på modstanderens halvdel. I de tilfælde er der oftest mindre bagrum at løbe dybt i, hvorfor det stiller høje krav til den tekniske og taktiske udførelse, hvis man skal lykkes med aktionen.

Derfor konkluderer han blandt andet også, at den direkte effekt af at spille på et dybdeløb som 1. bevægelse sjældent er et mål eller en assist, men at det er med til hjælpe holdet til at bevare boldbesiddelsen og skabe rum i mellemrummene og på siderne ved at flytte rundt på modstanderne.

På bagkant af analysen og konklusionen opstiller han følgende principper for sine spillere, når de skal foretage et dybdeløb:

  1. Hvis dybdeløberen vil have bolden fra boldholder, skal han forsøge at løbe i ryggen på sin modstander. Det skaber bedre muligheder at løbe på blindsiden og gør det sværere at forsvare imod.
  2. Hvis dybdeløberen vil skabe plads til boldholderen, skal han forsøge at løbe i synsfeltet på sin modstander, så han kan trække ham ud af position.

Hvis han en dag skal arbejde videre med dybdeløbets effekt, vil han undersøge det dybe løbs effekt i opbygningsspillet på egen banehalvdel, hvor man går direkte fra fase 1 til fase 3.

Du kan læse Thomas B. Graabæks opgave her, hvor du blandt andet får svar på, hvordan ungdomsudviklingstræneren ville træne principperne for det dybe løb med sit hold.

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"