Gå til forsiden
MENU

En 18-årig fodboldtræner har analyseret alle VM’s indkast

Hvordan omsættes et indkast til possession/chance? Det var spørgsmålet for Mathias Lund Jensen fra Givskud, der sammen med en kammerat optog samtlige VM-kampe for at analysere de over 700 indkast.

311014-Indkast.jpg
AF: DBU Kommunikation

18-årige Mathias Lund Jensen har selv spillet på højt plan i ungdomsrækkerne hos F.C. Midtjylland, men det er som træner, han sigter på at få en karriere. Ikke som spiller, for der føler han ikke, at han har det, der skal til, for at komme gennem nåleøjet. Men det gør ikke noget, for det er som træner, at han får det største kick. Han er blevet tilknyttet FCM som talenttræner på årgang 2004 og assisterende træner for U15-holdet samtidig med, at han fortsætter sin trænergerning i den lokale klub i Givskud, Team Midtjylland/FC GOG. Tidligere på året fik den unge mand af en særlig støbning også Vejle Idrætsråds Ungepris for hans engagement.

’Hvad virker bedst. Kaste til fødderne? Kaste kort? Kaste langt? Det er de spørgsmål, vi har siddet med. Og jo, det er da lidt nørdet," erkender han selv. 

Loungen har fået lov at kigge med i de unge mænds frivillige analyse-arbejde. Her kommer en redigeret udgave af de resultater, de har sendt os.


VM Indkastanalyse af Mathias Lund Jensen og Mads Buttgereit 

Interessen
Inden for fodboldens komplekse verden er der flere elementer, som belyses og undersøges konstant. Dog er indkastet ikke et tema, der får særlig meget opmærksomhed. Indkastet bliver ofte betegnet som en ”duel-bold”. Men hvordan kan indkastet bedst bruges?

Vi valgte at se nærmere på dette. Interessen har længe været der, og VM 2014 var en oplagt event at analysere på. Niveauet er højt, og der spilles mange kampe på forholdsvis kort tid i den samme turnering. 

Metode
I forbindelse med VM 2014 har vi undersøgt, hvordan indkast sættes i gang. Her har vi skelnet mellem følgende muligheder:

  • Hurtig (indenfor 5 sek.)
  • Langsomt (langsommere end 5 sek.)
  • Kastet i fødderne
  • Kast på lår/bryst
  • Kastet på hovedet
  • Kastet i dybden

Sammenfatning
Der er analyseret 467 indkast i alt. Af dataene fremgår det tydeligt, at lange indkast i dybden - samt indkast i feltet - er en mangelvare. 

Vi har i alt analyseret 467 indkast, og fordelingen ses i nedenstående skemaer:


(Tryk på billedet for at se stor udgave)

I dette diagram ses fordelingen af indkastenes succesrate og fejlkvote. 



Af diagrammet fremgår det, at det hurtige indkast er en afgørende faktor for at fastholde possession. Og det fremgår tydeligt, at indkastet i fødderne er mest effektivt i kampen om at fastholde bolden. 



Konklusion
Så vi kan konkludere, at det hurtige indkast i fødderne er klart at foretrække. 

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"