Gå til forsiden
MENU

En toptræners bekendelser - David Moyes om Man U og trænergerningen

David Moyes - tidligere træner i blandt andet Everton og Manchester United – gav et ”face to face interview” i forbindelse med UEFA PRO Student Exchange i Nyon i oktober. DBU’s trænerkonsulent Peter Rudbæk er en af tutorerne på uddannelsen og har med tilladelse fra David Moyes fået lov til at referere lidt af indholdet i form af nedenstående statements til DBUs Trænerlounge.

281114-Moyes.jpg
AF: DBU Kommunikation

Foto: UEFA.com


Om trænergerningen…

  • Jeg startede min træneruddannelse tidligt. Allerede mens jeg spillede i Celtic, tog jeg uddannelsen i Skotland. I første omgang for at blive en bedre spiller. Senere tog jeg også den engelske uddannelse for at se, om der var endnu mere at lære. 
  • Jeg var som ung træner heldig at lære en masse fra de erfarne trænere. Derfor giver jeg gerne noget tilbage til andre trænere. 
  • Man behøver ikke at have været en stor spiller selv for at blive en god træner. Det er der mange eksempler på. Jeg er meget imod at tidligere spillere skal kunne komme hurtigere igennem uddannelse end andre. Det er ikke at gøre dem en tjeneste. Det at være træner er et fag. Og det kræver tid at lære det. 
  • Jeg selv skal tilbage som træner. Helt sikkert. Men for første gang i 30 år har jeg lidt fri for fodbold. Derfor kan jeg f.eks. være her. Jeg bruger tid på at få inspiration. Jeg vil tilbage som en endnu bedre træner. 

Om ansættelsesforhold…

  • Mit første trænerjob var i Preston North End. Der havde jeg en god formand, der ikke satte mig under pres fra starten. Når man er til jobsamtale med en ny klub, bliver man interviewet af blandt andet formanden. Jeg går også ind for at spørge ind den anden vej – for at finde ud af om jeg har lyst til at arbejde for dem. 
  • Jeg arbejder for et tillidsfuldt samarbejde, hvor det at kunne stole på hinanden er vigtigt. Kun én ting er vigtigere for at beholde sit job – det er at vinde kampe. 
  • Jeg synes, det er vigtigt at rekruttere unge spillere til førsteholdet. Det er godt for klubben, hele ungdomssystemet og fansene. I Everton gjorde vi meget ud af scouting og talentudvikling. Manchester United ansættelsen…
  • Jeg blev ringet op af Sir Alex Ferguson, som bad mig komme hen og besøge ham. Når han beder om det, så kommer man. Jeg vidste ikke, hvad samtalen skulle gå ud på. Han fortalte så, at han ville meddele ugen efter, at han stoppede ved udgangen af sæsonen – og at jeg skulle være den næste Manchester United træner. Sådan var det. Det tog 10 sekunder. Jeg havde ikke mulighed for at sige ja eller nej. 
  • Jeg kom til Manchester United efter Sir Alex Ferguson, der havde 26 år i klubben. Han havde indført mange regler, som var gode, og som jeg ikke ville ændre på. Eksempelvis - ingen sportsvogne til spillere under 23 år. Kun spille i sorte støvler til du er 16 år. 
  • Men Manchester United er i en omstillingsperiode – og den startede da Sir Alex stoppede. 

Bag om bagsiderne i Manchester United… 

  • Jeg indgik en 6 års kontrakt med Manchester United, men fik kun lov at træne i 10 måneder. Havde jeg vidst det fra start, havde jeg sikkert været hårdere og havde ændret mere i klubben. Jeg vidste det jo ikke på forhånd, så på den baggrund ville jeg ikke have gjort meget anderledes. 
  • Da jeg kom til Everton kom jeg alene – helt uden stab. Det gjorde, at alle i klubben gerne ville hjælpe mig. Efter fire måneder hentede jeg min egen assistent – det accepterede alle. Måske jeg skulle have gjort det samme, da jeg tog til Manchester United. 
  • Spillerne var proffer, og jeg synes, jeg havde deres opbakning. Efter jeg stoppede, kom der rygter om det modsatte. Jeg tror, at langt de fleste af disse var skabt af pressen. 
  • Engelske medier er meget hårde og ikke altid sandfærdige. Oveni kommer Facebook, Twitter og alt det andet. Nogle af vores træninger i Manchester United blev set af 60.000 mennesker på nettet. Så det er et liv i offentlighed og under konstant pres. 
  • Måske skulle jeg have taget min egen pressechef i Manchester United. For at sortere lidt i al den offentlighed. 

Om livet som træner… 

  • Som manager på det niveau kommer familien i anden række. Det er jeg ked af at sige, men sådan er det. Vinder vi lørdag kan kone og børn få noget tid i weekenden. Ellers ikke. 
  • I sådan et job kan man ikke slappe af. Du er hele tiden nødt til at følge med i, hvad der sker. Jeg ser stadig mange kampe og bliver inspireret af det. Det samme sker, når jeg ser andre træne. 
  • Min ledelsesstil er ”Tough Love”. Jeg holder af spillerne, men jeg er hård ved dem. Det er ikke alle spillere i 2014, der er gode til at modtage det på den måde. 

Om fremtidens fodbold… 

  • Fleksibilitet er fremtiden i fodbold – både i stil og system. 
  • Wings bliver ikke på fløjen mere. De kommer ind i banen. Og de bedste af dem scorer en del mål. 

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"