Gå til forsiden
MENU

Et feltstudie af fodbold i Golfen

Rapport fra De forenede Arabiske Emirater

270614-abudabai.jpg
AF: DBU Kommunikation

A-licenstræneren fik hjælp af den norske prolicens-klubtræner i De forenede Arabiske Emirater (U.E.A.), Thor Thodesen og han fik adgang til at besøge tre klubber og deres akademier. Ud fra de indtryk har han skrevet en rapport fra dette ørkenrige, der kun har eksisteret siden 1971, og som kun har godt 83.000 spillere og 31 klubber. 

Ala Mohammed beskriver både de fodboldmæssige forhold – men han redegør også for nogle af disse meget anderledes forhold, der er i denne eksotiske fodboldkultur.

Først og fremmest er det varmt – ulidelig varmt – kan man vist godt tillade sig at skrive! I sommerperioden kan temperaturen meget nemt snige sig op på 35 grader - efter solen er gået ned vel og mærke. I dagtimerne er temperaturen tæt på at ramme 45 grader, så der kan hverken trænes eller spilles så meget – og heller ikke med den samme intensitet eller i sammen tempo, som vi er vant til.  

Der er lagt ekstra pauser ind i kampene. Men mest af alt er kampenes forløb bestemt af bønnerne, der skal passes. Kampene ligger i den fjerde af de fem daglige bønner. Så i halvlegen skal der bedes. Trænerne har derfor kun 5-7 minutter med spillerne. 

Det er heller ikke altid, man kan sætte det stærkeste hold. For nepotisme er en vigtig medspiller på disse kanter, og hvis en spiller er en nær ven af sheiken, så kan han godt være sikker på, at komme med på holdet.
Og tilskuere. Dem har de ikke så mange af. Heller ikke selvom det er gratis at kigge på. Men hvis man gerne vil skabe lidt ekstra stemning til kampene, så kan man godt finde på at hyre nogle folk til at komme og give liv på tribunerne. 

Du kan læse meget mere om denne meget specielle fodboldkultur i rapporten her.

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"