Gå til forsiden
MENU

Forskellen på den flade midtbane og midtbanediamanten i en 4-4-2.

Det er titlen på den A-træner-opgave, som cheftræner for FCK’s U14-mandskab, Stefan Madsen, har lavet. I opgaven undersøger han fordele og ulemper ved de to midtbanetyper.

2014_Real_madrid 812x568.png
AF: Hjalte Christensen

Det har stor betydning, hvilken midtbaneformation man vælger i en 4-4-2. Der er nemlig betydelig forskel på rollerne i en flad midtbaneformation og i en diamant. Stefan Madsen har i hvert fald fundet frem til, at der er i en diamantformation på midten stilles store krav til 8’erne. 

”Jeg fandt frem til, at 8’erne i diamantopstillingen var mere involverede i afslutningsspillet, end de centrale midtbanespillere var i den flade formation. Ud fra opgaven kan man sige, at det kræver nogle mere dynamiske spillere, hvis man skal spille med en diamant på midtbanen. 8’erne skal her kunne sætte en mand og fungere i mange af spillets facetter,” fortæller den 27-årige ungdomstræner. 

Stefan Madsen undersøger i sin opgave fire hold – Real Madrid, Atletico Madrid, Sampdoria og Udinese – og de fire hold er bevidst valgt for at kunne afdække feltet bedst muligt.

”Det var nærliggende at undersøge Real Madrid, fordi at de på det tidspunkt var begyndt at spille med en diamant med Casemiro, Toni Kroos, Luca Modric og Isco – og det fungerede jo rigtig godt,” siger FCK-træneren og fortsætter. 

”Jeg ville ikke have, at det kun skulle være en analyse af Real Madrid, så jeg skulle finde et par andre hold – jeg kunne matche dem op med – og så ville jeg gerne have nogle hold, der havde nogenlunde samme niveau altså Atletico Madrid og Real Madrid, som spiller diamant og flad, og Sampdoria og Udinese, som spiller diamant og flad,” afslutter Stefan Madsen. 

Du kan læse hele opgave her:

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"