Gå til forsiden
MENU

Jagten på den næste Elkjær

Hvordan finder eller skaber vi den perfekte afslutter? Thomas Slosarich har bl.a. interviewet Preben Elkjær, Peter Møller og Ebbe Sand til sin P-træneropgave, for at finde ud af, om den perfekte afslutter kan trænes eller scoutes.

Preben_Elkjaer_420x294.jpg
AF: DBU Kommunikation

Læs Thomas Slosarich’s P-tæneropgave.

I forbindelse med sit arbejde som DBU Talenttræner kunne Thomas konstatere, at der er meget langt mellem, at de finder en rigtig ”målsluger” i de ellers meget talentfulde spillere, de har med at gøre. Thomas satte sig derfor for at finde ud af, hvorfor nogen laver mål, og andre ikke gøre det. Han ville også afklare, hvorfor der ikke kommer flere dygtigere afsluttere gennem uddannelsessystemet. For at gøre det, ville Thomas finde svar på:

• Hvordan laves målene?
• Hvor laves målene?
• Hvordan kan træningen omkring de afslutningstekniske færdigheder optimeres

Thomas fandt ud af, at spillernes afslutningstekniske færdigheder – evnen til at afslutte præcist og kontrolleret med begge ben (og især under pres) er meget mangelfuld, selv når vi snakker spillere fra højeste niveau, der findes på DBU’s talentcentre.

Interviews
Interviews med følgende spillere gav Thomas stor indsigt i, hvad der skal til, og hvad der foregår i hovederne på dem, der laver mål:

• Mark Strudal, Brøndby IF
• Ebbe Sand, Schalke 04
• Jens Petersen, Hvidovre IF
• Anders Jochumsen, Lyngby B
• Peter Graulund, AGF
• Peter Rasmussen, Anderlecht
• Peter Møller, FCK
• Preben Elkjær, Hellas Verona

Opsamling på interviews
• De har altid lavet mange mål – lige siden de som 5,6 og 7 årige for første gang spillede organiseret fodbold i en klub. Kun Ebbe Sand har en fortid som offensiv midtbanespiller (10’er) men også fra denne position lavede han mange mål som ungdomsspiller.
• De brænder for- og elsker at score mål. Det er deres ypperste motivation, deres drivkraft.
• De nævner alle ”målnæse”, instinkt, den 6. sans som en ingrediens de besidder, men kan faktisk ikke i nogen tilfælde overhovedet komme med et konkret bud på, hvor de har det fra.
• De vil alle vinde. De betegner uafhængigt af hinanden sig selv som dårlige tabere, der vil vinde i alt, hvad de deltager i – såvel til træning som i kamp. 
• De har alle en nærmest uovervindelig tro på egne evner. En sikker selvtillid omkring det faktum, at de er gode til det de kan. Og at det de kan virker – man skal bare blive ved.
• Langt de fleste melder én eller flere tekniske færdigheder op + speed, som væsentlige årsager til, at de har scoret mange mål.

UEFA statistik
Thomas undersøgte også statistik fra UEFA Technical Report UCL 2009/10. Der blev scoret 320 mål i 125 kampe – hvilket giver et målgennemsnit på 2,56 pr. kamp. Thomas fokuserede på, om der var ting, de mest succesfulde hold (de 8 der nåede længst i turneringen) gjorde, der adskilte sig fra de øvrige deltagende hold – om der var signifikant sammenfald blandt netop disse otte hold:

• Arsenal
• Barcelona
• Bordeaux
• CSKA Moskva
• Inter
• Manchester United
• Lyon

Kigger man isoleret på alle disse holds kampe i turneringen, bliver der scoret 144 mål. Thomas kiggede på de 144 scoringer med to væsentlige ting for øje:

1. Hvordan blev bolden ekspederet i kassen?
2. Hvor på banen blev bolden sendt det sidste stykke i mål, og hvor på banen kom den næstsidste aflevering (assisten) fra?

Om scoringerne
1. 114 af de 144 mål (79,2%) af alle målene scores i straffesparksfeltet. 
2. 41 (28,5%) af disse blev scoret helt inde i målfeltet.
3. 28 mål (19,4%) blev scoret fra det centrale område foran straffesparksfeltet.
4. 32 scoringer (22,2%) sker efter assist eller ripost inde i selve straffesparksfeltet.
5. 61 scoringer (42,4%) sker efter en assist, der falder fra det centrale område uden for straffesparksfeltet eller længere tilbage på banen (centralt).
6. Kun 2 mål (1,4%) blev scoret fra områderne på siderne af straffesparksfeltet.
7. 63,9 % af de 144 mål blevet  scoret på afslutterens første (og eneste) berøring!!!
8. 19,4 %  af målene blev scoret på afslutterens anden berøring.
9. Ved 16,7 % af målene benyttede afslutteren mere end to berøringer.

Konkret output
Vi ved at målene i langt de fleste tilfældet bliver scoret i boksen, og ved langt de fleste scoringer benyttes der én – højest to – berøringer. Vi ved altså, hvor vores afslutter skal være, og hvor mange touch han har til at få afsluttet. Når de 100-150 mest scorende spillere er identificeret, skal de tilbydes:

• Specifik afslutningstekniske færdigheder (med deres klubtrænere som assistenter)
• Oplæg til studie i selvtræning
• Elektronisk indrapportering af deres scoringer
• Løbende opfølgning med henblik på at monitere evt. forbedringer

Hvis vi leder efter afsluttere, skal vi finde spillerne med instinkt og så mange af de øvrige færdigheder som muligt. Dernæst skal vi holde stort fokus på deres evne til at lave mål, samtidig med at vi ”fylder på” i forhold til tekniske færdigheder mm.

Derudover har Thomas på opfordring beskrevet et kursusforløb på 6 timer, som fremover skal indgå i DBU’s C-licens. Her skal spillere og trænere introduceres til de træningsprincipper og set-up’s, som på den såvel korte som lange bane forhåbentligt kan øge fokus på afslutteren og træningen af hende og ham. 

Der vil være meget stor sammenfald i de øvelser, som bliver brugt på DBUs C-træner uddannelse og dem, som bliver præsenteret for landets mest talentfulde afsluttere som en del af Talentudviklingen.

Ud fra devisen at vi finder det, som vi fokuserer på, er det en forhåbning om, at vi meget snart begynder at kunne se et output af at trænere og spillere over hele landet øver sig i at blive markant skarpere i deres afslutninger.

 

Om Thomas Slosarich

  • Thomas er 45 år.
  • DBU talenttræner
  • Spillet på topniveau og har 7 U-landskampe.
  • Uddannet sig i DBUs/UEFAs træneruddannelse.
  • Assistenttræner for KBUs U-15 hold.
  • Cheftræner for SBUs U-15 drenge.

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"