Gå til forsiden
MENU

Kan hovedstød give kognitive vanskeligheder hos fodboldspillere?

De seneste år har der været stor bevågenhed på eventuelle følgeskader efter hjernerystelser i forbindelse med fodboldkampe og -træning. Regulære hjernerystelser efter sammenstød eller spark er uden tvivl et problem, men hvor stor er risikoen egentlig for permanente skader som følge af hovedstød?

Delaney Hovedstød
AF: Jesper Løvind Andersen // Foto: Fodboldbilleder.dk

Gennem de senere år er der i diverse nyhedsmedier dukket artikler op, der advarer om potentielle kognitive problemer som følge af den akkumulerede mængde af hovedstød i fodbold. Ekstra bevågenhed har der været på ungdomsfodbold, hvor det har været på tale helt at fjerne hovedstød som en del af spillet for spillere under en vis alder. Argumentet har været, at hjernen hos yngre spillere ikke er fuldt udviklet og derfor er særlig sensitiv for den påvirkning, som et hovedstød forårsager. Forslagene er selvfølgelig fremsat med henblik på at imødegå eventuelle mindre, men permanente, skader på hjernen, der i sidste ende kan lede til nedsat kognitiv funktion i voksenlivet.

Særligt i USA har man været aktiv omkring emnet, men også herhjemme har et forbud for ungdomsspillere været oppe og vende. DBU har således også forholdt sig til emnet i denne artikel. På baggrund af en stor engelsk undersøgelse vurderede man dengang, at der ikke var nogen påviselig grund til at tro, at hovedstød i ungdomsfodbold skulle øge risikoen for neurologiske skader og kognitive problemer senere i livet.

Så langt, så godt. Men ungdomsspillere bliver voksne og fortsætter – forhåbentligt – med at spille fodbold. Hovedstød i seniorfodbold er en anden størrelse end hovedstød i ungdomsfodbold; der er ofte flere hovedstød, og bolden, som spillerne header til, kommer ofte med stor kraft. Spørgsmålet er så, om der er en risiko for kognitive følgeskader af hovedstød efter et langt liv med fodbold?

 

Undersøgelser har givet forskellige resultater

To undersøgelser foretaget på henholdsvis en gruppe spillere fra den bedste hollandske og bedste engelske række for tyve år siden, fandt at elitefodboldspillere udviste nedsatte kognitive evner, sammenlignet med sportsudøvere i ikke-kontaktsportsgrene. Fodboldspillerne præsterede således dårligere i tests, der omhandlede hukommelse, planlægning og synstest. Samtidig kunne de vise, at de spillere, der havde flest hovedstød over en sæson (i kamp), klarede sig dårligere i testene end de spillere, der havde færre hovedstød. Noget tilsvarende gjorde sig gældende, hvis man opdelte på spilpositioner. Centrale forsvarsspillere og angribere, der havde flest hovedstød i kamp, klarede sig dårligere end resten i testene. Disse studier gav naturligvis grund til en vis bekymring.

Flere efterfølgende studier kunne dog ikke genfinde dette billede, og et stort norsk studie med næsten 300 fodboldspillere, der blev offentliggjort i 2005, fastslog, at det ikke var muligt at finde en sammenhæng mellem antallet af hovedstød i en sæson eller over en hel karriere og nedsatte kognitive evner.

De seneste ti år er der blevet gennemført en række større og mindre studier, der har forsøgt at belyse emnet yderligere. Stort set alle disse studier har forsøgt at fastslå, om der er en sammenhæng mellem antallet af hovedstød og kognitive evner hos fodboldspillere, men har ikke undersøgt fodboldspillerne i forhold til en kontrolgruppe af ikke-sportsudøvere. Netop denne vinkel har en ny større undersøgelser sat sig for at belyse.

 

En større gruppe brasilianske professionelle spillere blev undersøgt

En gruppe brasilianske forskere satte sig nemlig for at undersøge potentielle hjerneskader og deraf afledte nedsatte kognitive evner hos professionelle fodboldspillere set i forhold til en kontrolgruppe af ikke-sportsudøvere.

Forskerne undersøgte 44 professionelle fodboldspillere, som kom fra klubberne America Futebol Clube og Clube Atletico Mineiro, der spiller i Brasiliens næstbedste og bedste række. Som sammenligningsgrundlag rekrutterede de ligeledes en gruppe mænd, der på en lang række parametre som alder, højde, vægt og uddannelsesniveau matchede fodboldspillerne. Denne gruppe skulle fungere som kontrolgruppe.

Fodboldspillere bliver under træning og kamp udsat for det, forskerne kalder ”mikro-hjernerystelser” (eng; subconcussive impacts), som følge af hovedstød. Det enkelte hovedstød giver kun en meget begrænset påvirkning af hjernen og er som udgangspunkt ikke noget problem. Derimod kan man måske forestille sig, at det på sigt kan udgøre et problem, at den enkelte fodboldspillers hjerne daglig udsættes for mikro-hjernerystelser. Antallet og typen af hovedstød er åbenlyst meget forskelligt fordelt på spillerne og spilpositioner både under kamp og især under træningsøvelser. Det kan derfor være vanskeligt at angive præcise tal for mængden af hovedstød, som en elitespiller bliver udsat for. Tidligere undersøgelser angiver tal i størrelsesordenen 6-12 hovedstød per kamp for en gennemsnitsspiller. Dertil kommer der et større antal som led i den almindelige træning. Et anslået antal på ca. 20 hovedstød om ugen i gennemsnit er sandsynligvis i det rigtige område. Det løber op i 1000 om året, og altså potentielt 10.000+ gennem en karriere.

Forskerne bad de brasilianske spillere om selv at rapportere det antal hovedstød, de gennemsnitlig havde per kamp. Spillerne rapporterede alt fra 0-22 (målmændene var også inkluderet i undersøgelsen). Gennemsnittet lå på 7.5 hovedstød per kamp per spiller – et tal der harmonerer med faktiske undersøgelser af mængden af hovedstød per kamp. For at tjekke om spillerne nu også rapporterede det antal hovedstød, der var i nærheden af det faktiske antal, fulgte forskerne 16 udvalgte spillere over 42 kampe. Det viste sig, at det reelle antal hovedstød, de udførte, var i fin overensstemmelse med det antal, spillerne selv rapporterede.

 

Spillerne gennemgik en lang række kognitive test

Forskerne lod både fodboldspillerne og kontrolpersonerne gennemføre en lang række konventionelle og computerbaserede neuropsykologiske tests for at undersøge, om de kunne finde en nedsat eller anderledes kognitiv funktion hos fodboldspillerne sammenlignet med kontrolgruppen.

De tests, der blev gennemført, havde til formål at undersøge den generelle motoriske koordinationsevne, kort- og langtidshukommelse, opmærksomhed og problemløsningsevne. De anvendte tests var en kombination af computerbaserede reaktionstests og almindelig anerkendte neuropsykologiske tests, der bl.a. skal undersøge hukommelse og genkendelsesevne.

Nogle tests var simple og skulle teste motorisk koordinationsevne og reaktionstid. Denne type test involverede typisk fremkomsten af et specifikt tegn på en computerskærm, hvorefter forsøgspersonen skulle trykke hurtigst muligt på en bestemt tast. Andre tests var beregnet til at teste forsøgspersonens hukommelse. I denne type test ser forsøgspersonen typisk kortvarigt en række ord, der beskriver f.eks. et dyr, en beklædningsgenstand eller mad. Efterfølgende præsenteres forsøgspersonen for rækker af ord i samme kategori, og de rigtige ord og deres placering i rækken skal derefter udpeges hurtigst muligt. Tilsvarende tests, hvor forsøgspersonens evne til at fastholde opmærksomheden, blev ligeledes gennemført.

Derudover blev forsøgspersonerne udsat for tests, der skulle bedømme den umiddelbare korttidshukommelse, men også deres evne til at huske objekter og ord, de fik forevist 30 min. tidligere.

Til sidst gennemgik forsøgspersonerne en række mere almene neuropsykologiske test, der anvendes på både raske og syge personer for at fastslå deres fornemmelse for tid og rum, evnen til at fastholde opmærksomhed, opfattelsesevne, matematiske evner, sproglige evner og problemløsning.

I alt gennemgik spillerne og kontrolpersonerne altså et omfattende testprogram for at afdække deres kognitive evner.

 

Spillernes reaktionsevne var bedre end kontrolpersonernes

I den del af testprogrammet, der skulle undersøge reaktionsevne, klarede fodboldspillerne sig væsentligt bedre end kontrolpersonerne. Som udgangspunkt var dette ikke specielt overraskende, da tidligere forsøg har vist, at elitesportsudøvere generelt har kortere reaktionstid og bedre motorisk koordinationsevne end en sammenlignelig population af ikke-idrætsudøvere. Dette forklares med, at idrætsudøverne konstant bliver sat i situationer, hvor netop denne egenskab skal bruges og derfor udvikles.

 

Spillernes problemløsningsevner og præcision i funktionelle tests var bedre end kontrolpersonernes

Fodboldspillerne klarede sig også bedre end kontrolpersonerne, når det kom til præcision i udførelsen specifikke opgaver, hvor netop præcision var vigtig. Tilsvarende var fodboldspillerne bedre til at udføre hurtige skift mellem to opgaver og havde ligeledes en bedre korttidshukommelse. For begge disse egenskaber er det tidligere vist, at specielt holdspilsatleter generelt klarer sig godt. Ifølge forskerne hænger dette sammen med, at holdsport stiller krav til en strategisk beslutningsevne i komplekse og konstant skiftende situationer.

I de neuropsykologiske tests, der målte kognitive egenskaber som f.eks. sproglige og matematiske evner, var der ingen forskel på fodboldspillerne og kontrolpersonerne.

 

Spillerne med mange hovedstød havde ikke dårligere kognitive evner end spillere med få hovedstød

Forskerne gik et skridt videre og delte de undersøgte spillere op i dem, der foretog mange hovedstød, og dem, der foretog få hovedstød. Det var ikke muligt at vise nogen som helst forskel på de to grupper. Dette resultat var altså i modsætning til, hvad man fandt i de første forsøg for 20 år siden på hollandske og engelske spillere, men helt i overensstemmelsen med de senere års forskning.

 

Vanskeligt at drage endelige konklusioner

Selvom resultaterne fra undersøgelsen ret entydigt peger på, at fodboldspillere ikke har nedsatte kognitive evner som følge af de mange hovedstød, de udfører – og på nogen områder måske tværtimod - er forskerne bag undersøgelsen meget forsigtige med at drage endelige konklusioner. De anfører blandt andet, at en tværsnitundersøgelse som den, de har foretaget, kan være svær at tolke på, og især når det kommer til årsagssammenhænge.

Til ovenstående kan tilføjes, at man ikke ved, om der f.eks. kan være en forsinket effekt af de mange hovedstød. En effekt der vil vise sig på et senere tidspunkt i livet, lang tid efter afslutningen af den aktive karriere.

Denne undersøgelse tyder, ligesom langt størstedelen af de senere års undersøgelser, på, at der ikke er nogen markant sammenhæng mellem hovedstød i fodbold og potentielle hjerneskader og deraf nedsatte kognitive evner.

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"