Gå til forsiden
MENU

Kantspillernes betydning som afslutter

Landstræner Søren Hermansen har i sin Pro-licens opgave kigget nærmere på kantspillernes betydning som afslutter, og hvilke egenskaber, der kendetegner den succesfulde kantafslutter.

2015_søren_hermansen 812x568.png
AF: Pia Schou Nielsen

Vi har talt med U16- og U18-landstræner Søren Hermansen om motivationen for sit emnevalg til den Pro-opgave, han skrev med udgangspunkt i sit arbejde som A+ træner i Lyngby. 

En opgave, der ifølge ham selv giver et rigtig fint indblik i kantspillernes betydning som afslutter, og ikke mindst hvilke egenskaber, der kendetegner den succesfulde kantafslutter.

Søren Hermansen om sin opgave:

1)    Jeg ønskede at blive klogere på den transformation kantspilleren har gennemgået de sidste 5-10 år. Hvor kantspilleren tidligere var placeret tæt på sidelinjen og havde en primær funktion som indlægsspiller til i dag, hvor de fleste kantspillere har en mere central placering i store dele af spillet. Dette måtte naturligvis have en indvirken på afslutningsdelen for kantspillerne.

2)    Da jeg lavede opgaven var jeg A+ træner i Lyngby Boldklub og havde meget individuel træning, ofte med de offensive spilere. Qua min egen baggrund som angriber følte jeg mig bedre klædt på til at vejlede 9’eren end kantspilleren, så denne opgave var også for at optimere min egen viden i forhold til at hjælpe kantspillerne.

Læs hele Søren Hermansens opgave her

Efteruddannelse for A-licens indehavere

Søren Hermansen holder desuden oplæg om sin analyse og konklusioner på det kommende A-refreshment i Korsør fredag den 19. og lørdag den 20. januar 2018.

Tilmeld dig A-refreshment her
Se programmet her

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"