Gå til forsiden
MENU

Omstillingerne fra U21 EM kommer under luppen

DBU’s kommende kuld af PRO-trænere er hjemme igen efter en studietur til U21 EM i Italien, hvor de har været inddelt i små grupper med forskellige opgaver. To grupper har kigget på tendenserne i de offensive og defensive omstillinger – og resultaterne taler sit eget tydelige sprog.

U21 Omstellung
AF: Joachim Højer Weichel // Foto: Anders Kjærbye - fodboldbilleder.dk

Under de kommende PRO-træneres studietur til U21 EM i Italien får de i små grupper til opgave at observere kampene mellem Italien-Spanien, Tyskland-Danmark, England-Frankrig, Italien-Polen og Danmark-Østrig med henblik på at analysere tendenser i spillet. Allan K. Jepsen, assistenttræner for AaB’s Superliga-hold, Michael Silberbauer, cheftræner i canadiske Pacific FC, Martin Retov, assistenttræner for Superliga-holdet i Brøndby IF, Sune L. Jensen, U15-cheftræner i Brøndby IF, og Brian Priske, assistenttræner for FC Midtjyllands Superliga-hold, vælger at kigge på holdenes offensive omstillinger, mens Carrie Kveton, cheftræner for Fortuna Hjørring, Jens Olsen, tidligere cheftræner i 1. divisionsklubben Nykøbing FC, Thomas Lollike, Head of Children’s Football hos KB, og Lasse Steensgaard, assistenttræner for AaB’s Superliga-hold, bruger tiden på at observere de defensive omstillinger.

 

Offensive omstillinger: Omstillinger på omstillinger er farlige

I de observerede kampe er der gennemsnitligt otte omstillinger per kamp, hvor der er et slutprodukt i form af et mål, en afslutning, et dømt straffespark, et indkast på sidste tredjedel af banen eller et hjørnespark.

Desuden er tendensen, at der kommer flere omstillinger, som kampen skrider frem. Det kan både skyldes den fysiske udmattelse, men kampens resultat spiller også ind på antallet af omstillinger imod. Således tillader det førende hold overraskende nok flere omstillinger imod end holdet, der er bagud. Det skyldes med overvejende sandsynlighed en spilfilosofi, som dikterer, at man dominerer kampen på bolden uanset resultatet. Dog er der langt flere omstillinger, når kampene er uafgjorte.

Slutteligt skal det nævnes, at 30% af målene i de fem observerede kampe falder efter en omstilling. Ofte udspringer det efter en situation, hvor der har været en omstilling på omstilling. Derfor er gruppens overvejelser, at de fremover oftere vil træne omstilling på omstilling med få spillere.

 

Defensive omstillinger: Det bedste forsvar er angreb

I de observerede kampe tegner der sig en klar tendens, eftersom de mest dominerende hold – målt på boldbesiddelse og chancer – har en tydelig strategi om at vinde bolden retur ved boldtab højt i banen, mens de mindre dominerende hold taber flere bolde lavere i banen efter direkte fejlpasninger fra stopperne og derfor har et overvejende beskyttende udtryk, hvor de bliver tvunget til at prioritere forsvarsspil i stedet for erobringsspil.

De angribende hold positionerer sig ofte i forhold til, hvordan restforsvaret sættes. Det betyder, at restforsvaret ikke vil kunne løses udelukkende med én løsning. Det kommer også til udtryk under slutrunden, hvor denne gruppe observerer følgende restforsvarskonstellationer: 2+1, 2+2, 2+3, 3+1, 3+2 og 4+2-3.

Ligesom ved de offensive omstillinger skal det nævnes, at holdene ændrer tilgangen til de defensive omstillinger alt efter, hvad kampen står. Således ændrer restforsvarsstrategien sig ved negativt resultat og med kort tid tilbage – i begge tilfælde satser holdene og smider ekstra spillere frem.

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"