Gå til forsiden
MENU

Overgange fra opbygningsspil til afslutningsspil

Hvordan man nedbryder et etableret forsvar? Det undersøgte Kasper Kurland i sin P-licens opgave august 2011, hvor han analyserede, hvad der gav mål i Arsenal og Lyngby’s opbygnings- og afslutningsspil.

Arsenal_420x292.jpg
AF: DBU Kommunikation

Kasper Kurland fortæller om sin opgave:

 

Jeg har forsøgt at finde så mange forskellige overgange som muligt fra opbygningsspil til afslutningsspil. Derefter har jeg undersøgt hvilke overgange, der blev mest benyttet og hvilke, der førte til flest mål i international topfodbold sammenlignet med dansk Superliga - Arsenal overfor Lyngby. Jeg valgte Arsenal og Lyngby, da begge hold spiller 4-3-3 (4-2-3-1). Det samme gjorde mit eget hold. Jeg opdelte banen i 18 felter, fra venstre-centralt-højre for at kunne bestemme, hvor boldene blev spillet fra, og hvor overgangen fandt sted.

Problemstilling 
Jeg ville derfor undersøge hvilke overgange, der er fra opbygningsspillet til afslutningsspillet, herunder hvor på banen de sker, hvilke overgange der giver mål, hvor afleveringen fra opbygningsspillet kommer fra og hvilke overgange, der er mest benyttede. Det ville jeg gøre med udgangspunkt i 16 kampe med Arsenal og Lyngby fra sæsonen 2010-11 (8 med hvert hold).

Konklusioner
Efter arbejdet med kampene og analysen kom jeg frem til, at ”stikninger”, ”bandespil” og ”retvendt i mellemrummet” var de tre mest effektive overgange fra opbygningsspil til afslutningsspil, når jeg sammenholdt alle mine små 300 registreringer i de 16 kampe.

Perspektivering
Til mit forsvar sammenlignede jeg mine konklusioner med konklusionerne fra alle målene fra U/21 EM, som blev afholdt i Danmark, og med alle målene scoret i Champions League fra sæsonen 2010-11. De viste, at blandt alle overgangene, kom 1/3 af alle målene efter et bandespil eller en stikning bag/over forsvaret!

Jeg håber, du vil læse min opgave med den samme nysgerrighed for at opdage nye sider af spillet, som jeg gjorde.

Kasper Kurland

 

Læs opgaven Overgange fra opbygningsspil til afslutningsspil.

Læs artikel artikel til seneste udgave af Kontra Magazine, som omhandler samme emne, med udganspunkt i Dortmund 4 forreste.

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"