Gå til forsiden
MENU

Træner i Tanzania

Sprogvanskeligheder, overtroiske spillere, korrupte dommere og 30.000 fodboldgale tilskuere til kampene. Jakob Michelsen fortæller om sine oplevelser som U17-20 landstræner og assistent for A-landsholdet og Kim Poulsen i Tanzania.

2_The_Boot_Room.jpg
AF: DBU Kommunikation

Foto: Jakob Michelsen


Jakob Michelsen forlod jobbet som træner i 1. divisionsklubben i Hobro til fordel for jobbet som U17-20 landstræner og assistent for A-landsholdet og danske Kim Poulsen i Tanzania. Og han har ikke fortrudt sit valg.

”Jeg var glad for min tid i Hobro, hvor jeg syntes, vi rykkede klubben og holdet meget. Men jeg er rigtig glad for at være træner i Tanzania. Det er anderledes, det er spændende, og det er udfordrende. Det er lærerigt, og man udvikler sig som menneske og som træner. Det er jo et eventyr. Men det gør jo heller ikke noget, der også er tid til en tur i poolen, til at besøge de lækre strande på Zanzibar og til at tage på safari. Derudover nyder jeg samarbejdet med Kim Poulsen både fagligt og socialt. Vi har det rigtig godt sammen og har en masse god sparring i hverdagen.” 

”Det passede godt ind i min kærestes og mit liv. Vi havde ikke hus eller børn, så derfor tog jeg jobbet. Jeg har foreløbig en etårig kontrakt, hvor jeg er halvvejs nu. Hvad der skal ske til sommer, det ved vi ikke. Men det er gået rigtig godt med U-landsholdene og A-landsholdet har lige slået naboerne fra Kenya og de afrikanske mestre fra Zambia, så forbundet er voldsomt begejstret for både mit og Kim Poulsens arbejde.”, fortæller Jakob Michelsen.

Hverdagens varme- og sprogudfordringer
De to danske trænere bor i samme lejlighedskompleks på halvøen Masaki i udkanten af hovedstaden Dar Es Salaam, hvor alle ambassaderne og de lækre hoteller og restauranter ligger. Måske derfor de kalder den for ”de hvides halvø”.

Dagligdagen er meget forskellig, og der er ikke to dage, der er ens. Spillerne træner om morgenen kl. 7 og igen kl. 16, for de kan ikke træne midt på dagen pga. varmen. Til træningen bliver Jakob Michelsens kommunikationsevner udfordret.

”Vi skal træne tingene med spillerne og være meget tydelige, hvad vi vil. Men også det fede, at jeg kan mærke, at vi gør en forskel. Så der er mere, der er procesorienteret, for alt skal trænes på banen, og man kan ikke snakke sig ud af tingene.”, fortæller Jakob Michelsen.

Hekseri og magisk olie
Overtro er nok den største forskel på Afrika og Danmark. Til en udekamp mente lederne, at porten ind til stadion var forhekset. Derfor ville de ind af en anden port. Landene imellem er meget mistroiske. Der var en episode, hvor lederne mente, at modstanderne vil forgifte deres mad, så derfor blev Jakob Michelsen nødt til at spise maden først og vise spillerne, at han ikke blev forgiftet.

”Før en kamp blev der kastet magisk salt og olie ud på banen for at drive ånderne væk. Gartneren blev sur, og der opstod tumult! Og der bliver bedt i bussen før, spillerne går ud til kampene, og også før de forlader banen i halvlegen. Men spillerne er meget træningsparate, og det er det vigtigste ”, fortæller Jakob Michelsen.

Dommeren var købt og betalt
Det er rigtig svært at vinde på udebane. Korruption er Afrikas helt store problem. I et fattigt samfund skal der ikke meget til for at købe en dommer.

”Da vi spillede mod Congo på udebane, var der ingen tvivl om, at dommeren var købt og betalt. Så hver gang vi kom over midten, blev der fløjet frispark eller offside. Congo fik foræret et straffespark efter, at der havde været fire mænd i jakkesæt ude og kigge på dommeren.”

”6 af de U17 spillere, som vi mødte mod Congo i den afgørende kamp for at komme til de afrikanske mesterskaber var også med til U17-VM for to år siden, og de slog Bl.a. Holland og Elfenbenskysten, som slog Danmark ved VM. Så niveauet var højt, og alderen nok også tvivlsom, men vi vandt 1-0 hjemme. Desværre tabte vi 2-0 ude og kom dermed ikke blandt de sidste 8 hold, hvoraf 4 kom til VM ”, fortæller Jakob Michelsen.

60.000 fodboldgale tilskuere
Det er et udfordrende job at være træner i Tanzania, for det er ikke kun fodbold. Der kan være op i mod 1.000 tilskuere til en træning, 3-5 kamerahold og en masse journalister. Så fodbold fylder ekstremt meget i Tanzania, og journalisterne er over det hele. 

”Det er overvældende, men også udviklende, når man står på stadions med 25-30.000 tilskuere til U-landskampe. Men det er også sjovt at spille foran så mange mennesker. Når vi scouter i de store klubber, er der 60.000 på stadion og det samme når A-landsholdet spiller."

 

Foto: Jacob Michelsen

Fantastisk teknik og mangel på organisation
Afrikansk fodbold har et stort potentiale, og i Tanzania er niveauet højt. De vil rigtig gerne lære, og de har en masse gode intentioner, men de mangler strukturen og organisationen. 

”Da der ikke er helårige ungdomsturneringer, kan vi have spillerne i rigtig lang tid af gangen. Da vi røg i 3. runde med U17-landsholdet i VM-kvalifikationen, havde vi spillerne i træningslejr i 13 uger i streg med 1-2 daglige træninger og ugentlige kampe mod seniorhold fra den bedste og næstbedste række. Så kan man i den grad rykke spillerne og blive meget tydelig i ens spillestil.”

”Det er en fornøjelse at træne spillerne, som vil give deres højre arm for at være med. Det er klart, at de har nogle taktiske udfordringer, som vi skal prøve at hjælpe dem med. Engang imellem kan jeg savne struktur. Og man skal være omstillingsparat som træner, for de er gode til at lave tingene om.”, fortæller Jakob Michelsen.

Mit råd til andre trænere
Det er vigtigt, når man tager til Afrika, at man vælger et land, hvor der er fred. I Tanzania er der roligt, og man er helt tryg. Jakob Michelsens råd til andre trænere, der vil træne i udlandet er, at det handler om at udvikle sig som menneske og som træner samt have respekt for, at man er gæst i et andet land. Ligesom resultaterne betyder ekstremt meget hernede.

”Man skal være menneskekender for at være træner i Tanzania. Man skal bruge sin øjne og have fingeren på pulsen. Man skal kunne strukturere, være procesorienteret, og omstillingsparat. Og man skal vide, hvad man gerne vil. Man skal i bund og grund sikre sig, at man kan gøre en forskel.”

”Jeg vil gerne forsøge at tage det bedste fra afrikansk kultur og dansk kultur. Det er klart, at man også skal være et behageligt menneske, for man er gæst i deres land. Det er vigtigt, at man kan omstille sig til deres kultur, men også præge tingene i den retning man har valgt.”, slutter Jakob Michelsen.

 

Seneste nyt fra "Opgaver og rapporter"