Gå til forsiden
MENU

DBU's børnesyn: Alle børn har ret til fodbold

DBU’s børnerettigheder er en ændring i mindsettet i børnefodbolden. Vi vil sunde og glade børn og sætter derfor spilleren i centrum og de gode børnemiljøer i højsæde. Først og fremmest har alle børn ret til fodbold, men hvad betyder det egentlig i praksis?

20140503FB K229
AF: DBU Børnefodbold / foto: www.fodboldbilleder.dk

I de kommende udgaver af DBU TrænerLounge vil vi fokusere på DBU's nye børnefodboldstrategi, der indeholder et nyt børnesyn med en rækket børnerettigheder og børneløfter til følge. her er første artikel i rækken:

Det er nok svært at finde en fodboldelsker, der vil være uenig i det. Men hvad betyder retten til fodbold egentlig helt konkret? Bliv lidt klogere i videoen ovenfor.

Børnerettigheden betyder for eksempel, at:

  • Fodboldledere og trænere skal sikre kvalificerede fodboldtilbud til alle børn, der viser interesse for at spille fodbold
  • Ingen børn må afvises af fodbolden

Hvis en klub af den ene eller anden grund ikke har plads til en spiller, er det klubbens ansvar eventuelt i samarbejde med lokalunionen at løse udfordringen. Det kan være ved at skaffe en ekstra kvalificeret træner, så der er trænere nok til alle de børn, der gerne vil spille fodbold i klubben. Det kan også være, at de voksne i samarbejde skal finde en anden lokal klub, der har plads, og som kan tage godt imod (den nye) børnefodboldspiller.

At alle børn har ret til fodbold, betyder, at det aldrig må blive barnets problem, at klubben af forskellige årsager ikke har plads til ham eller hende. Dermed har alle fodboldklubber, lokalunionerne og DBU som fodboldforbund et fælles ansvar for, at der er plads til alle børn, der har lyst til at spille fodbold i en dansk fodboldklub.

Hvorfor har alle børn ret til fodbold?

Det handler om, hvordan vi ser på børn!

DBU’s børnesyn er det værdisæt, som danner fundamentet for DBU’s nye børnestrategi. Udgangspunktet for børnesynet er, hvilke vilkår børn oplever i dag, og hvordan disse vilkår påvirker deres vaner og interesser.

"Vi vil sætte børns rettigheder, behov, udvikling og glæde i forreste række. Vores børnesyn er vores værdigrundlag, som skal sikre, at fodboldbørn overalt i Danmark har samme rettigheder. Det er til for at give alle fodboldbørn lige muligheder og positive oplevelser, hver gang de spiller fodbold.Bjarne Christensen, formand for DBU's børnegruppe" (Bjarne Christensen, formand for DBU's børnegruppe)

Med børnesynet som fælles ståsted vil mange uenigheder og tvister nemmere kunne løses, og misforståelser kan formindskes. Bør­nesynet kan være med til at ud­vikle en bred og mere mangfoldig og fleksibel satsning i børnefodbold og være kompas for, hvordan de voksne ansvarlige, der organiserer børnefodbold, bedst bidrager til det gode børneliv.

DBU’s børnesyn rummer en række værdimæssige retningslinjer, som de voksne ansvarlige, der organiserer børnefodbold, har en etisk pligt overfor børnene til at efterleve. Det nye børnesyn vil påvirke, hvordan vi agerer f.eks. med hensyn til klubskifter, tilbud om eks­tra frivillige træninger til alle børn, mulighed for større fleksibilitet, forventning om at børnetrænere vil lade sig uddanne og så videre.

Se mere her om DBU's nye børnesyn her

Bliv klogere på DBU's nye børnestrategi her

 

Seneste nyt fra "Strategi og ledelse"